Chok for passagerer: Krydstogtskib lægger til kaj med død pukkelhval fanget på skibets front

Krydstogtskibet havde kadaveret af en seks meter lang hval siddende på skibets bov

Et krydstogtskib havde en død hval liggende på fronten af skibet, da det lagde til havn. Foto: Taylor Balkom/Ketchikan Daily News via AP
Et krydstogtskib havde en død hval liggende på fronten af skibet, da det lagde til havn. Foto: Taylor Balkom/Ketchikan Daily News via AP

Et 290-meter langt krydstogtskib med navnet The Grand Princess lagde i onsdags til kaj i den canadiske by Ketchikan.

Det i sig selv er der ikke noget usædvanligt i.

Men det var der til gengæld, da passagererne, folk på havnen og skibets personale kastede et ekstra blik på skibets bov. Det fortæller News.com.au.

For på bulbstævnen på skibets front lå kadaveret af en seks meter lang pukkelhval, som altså havde taget sejlturen ind til havnen på skibets front.

- Det er uklart, hvornår og hvordan det er sket, da skibet ikke har mærket noget sammenstød, lyder det fra Brian O' Connor, talsmand for Princess, ifølge News.com.au.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Dette syn af en seks meter lang hval mødte passagerer og skibets personale. Foto: Taylor Balkom/Ketchikan Daily News via AP
Dette syn af en seks meter lang hval mødte passagerer og skibets personale. Foto: Taylor Balkom/Ketchikan Daily News via AP

Talsmanden fortæller, at krydstogtfirmaet var både overraskede og triste over fundet af den døde hval.

- Det er endnu også uklart, om hvalen var i live eller allerede døde, inden den blev fanget på skibets bov, siger han.

Så ingen hvaler
Talsmanden fortæller, at skibets navigatører ikke spottede nogen hvaler tæt på skibet, da det over natten sejlede til byen Ketchikan.

Angiveligt var hvalen ikke fuldvoksen endnu og omkring seks meter lang.

Krydstogtskibene i firmaet har ifølge talsmanden et omfattende program, der skal sikre, at skibene ikke sejler ind i hvaler - blandt andet med at sænke farten, hvis de spotter hvaler.

Desuden må de ikke sejle inden for 90 meters afstand af pukkelhvaler.

National Oceanic and Athmospheric Administration vil nu undersøge sagen med den døde pukkelhval på skibets front.

Ferie - 8. aug. 2017 - kl. 21:29 Gigantisk pariserhjul giver London Eye baghjul

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen