Indlæser...

SAS på kollisionskurs

Selskabet skal spare over en halv milliard. Alligevel har ledelsen sagt nej til et tilbud fra personalet om frivillig lønnedgang

20:23, 06. jul 2009 | Ritzau /Nyheder, Natasja Brostrøm

Koncernchef Mats Jansson har takket nej til ansattes løn-forslag. SAS skal spare 680 millioner. (Foto: AP)
Koncernchef Mats Jansson har takket nej til ansattes løn-forslag. SAS skal spare 680 millioner. (Foto: AP)

Annonce

2008 var et katastrofeår for SAS. 2009 spåes at blive endnu værre. (Foto: AP)
2008 var et katastrofeår for SAS. 2009 spåes at blive endnu værre. (Foto: AP)
Så meget skal der spares

Samlet skal der findes besparelser for omkring 200 millioner kroner i Danmark alene.

SAS kunne i årets første kvartal præsentere et regnskab på minus en milliard kroner.

Luftfartsselskabet har alene i år fyret 500 medarbejdere som led i den nye strategiplan SAS Core.

  • Tema
  • Det koster ikke en herregård Ferie i Danmark: Det koster ikke en herregård

Annonce

Annonce

Ledelsen i SAS har smidt håndklædet i ringen og afbrudt forhandlinger om at finde frem til de 680 millioner kroner, der skal spares.

De 39 involverede fagforbund i SAS er sat uden for døren, og senest er et forslag fra kabinepersonalet om at gå seks procent ned i løn blevet afvist.

- Vi har ikke været i stand til at nå en aftale, som giver langsigtede eller tilsvarende besparelser uden, at aftalerne er hængt op på umulige forhold eller mødt med modkrav, skriver koncernchef Mats Jansson i en pressemeddelelse.

Ledelsen vil nu se sig om efter andre måder at spare på.

Uforstående overfor afslag
Men formanden for det danske kabinepersonale i SAS, CAU, Verner Lundtoft Jensen, er uforstående over for, at SAS-ledelsen takker nej til forslaget.

- Vi har tilbudt, at vores medlemmer kan gå seks procent ned i løn, uden modkrav. Der er altså ingen baggrund for at afvise vores tilbud, siger Verner Lundtoft Jensen.

Kabinepersonalet var parat til at gå seks procent ned i løn fra 1. august i år til 28. februar 2010. Herefter vil de gældende lønsatser og tillæg skulle genindføres i overenskomsten.

Efter alt at dømme vil besparelserne blive drøftet på et bestyrelsesmøde i SAS til august.

Annonce


Annonce