Indlæser...

Øl og blondiner

Vores gode øl, langbenede blondiner og masser af lykke gør København til en af de ti mest attraktive byer, mænd ønsker at leve i

10:10, 10. aug 2009 | Irene Larsen

Øl og blondiner gør København attraktiv at bo i, synes mænd.
(Foto: Polfoto)
Øl og blondiner gør København attraktiv at bo i, synes mænd. (Foto: Polfoto)

Annonce

  • Tema
  • Det koster ikke en herregård Ferie i Danmark: Det koster ikke en herregård

Annonce

Annonce

Det amerikanske askmen.com har kåret 29 byer, som mænd kunne tænke sig at bo og arbejde i. København indtager en flot 9. plads foran skønheder som Paris, Rom og Tokyo.

Her er uddrag fra de ti bedste. Læs om alle 29 top klasse mande byer på askmen.com

1 Chicago
En metropol, der har en fin balance mellem kultur, underholdning, sofistikeret livsstil og alligevel er nede på jorden. En hardcore sportsby, der har alle professionelle ligaer med hold, der både har lang historie og er berømte. Byen byder på mad for enhver smag og så arbejdes der på at blive olympisk værtsby i 2016.

2 Barcelona
En historisk by og hovedstad i provinsen Catalonien. Byen er meget international orienteret og byder sine gæster velkommen med åbne arme. Barcelona har et mildt klima og en vidunderlig strandkultur med sport og bikinipiger én masse. Og, så er der jo FC Barcelona.

3 San Francisco
Byen med drama. Skyskrabere og stejle bakker der ændre farve efter vejret. Et stort og vidunderligt bar og restaurantliv med nogle af USA’s bedste spisesteder. Byen blev i 2008 i USA, kåret til årets sundeste by at leve i.

4 London
Den engelske poet Samuel Johnson sagde ’når man er træt af London, så er man træt af livet’. London er og bliver et af de mest spændende og levende byer på jorden. Og, så afholdes der OL i 2012 i London.

5 Sydney
Kun overgået af San Francisco er denne havneby den næststørste bøsseby i verden, men Sydney er også paradis for single mænd. Der er 100 kvinder pr 82 mænd, siger statistikken. Og, så er byens modekultur på højde med Paris og Milano.

6 New York City
Er mandens by. Ikke på Las Vegas måden, men på den kultiverede måde med sex, power og ambitioner. Her lever også det hotte amerikanske modeliv og byen er absolut for madkulturelle freaks.

7 Berlin
Byen er kendt for sit overskud af unge single kvinder som er tiltrukket af byens meget kreative liv og sunde livskvalitet. Byen er multikulturel, ung og sexet, og på alle måder en sporty by.

8 Hong Kong
Er byen hvor asien møder vesten og hvor vejret altid er varmt. Hong Kong er stedet hvor alle menneskeracer, nationaliteter og religioner lever side om side. Og, så har byen verdens bedste offentlige transport system.

9 København
I lang tid en skjult juvel men nu opdaget som verdens lykkeligste folk, så gør det ikke noget at skatten er høj, når bare man går lykkelig gennem livet. Måske lykkelig fordi byen har flest bryggerier pr. indbygger og fordi der er flere langbenet blondiner end du forestiller dig.

10 Paris
Ingen by i verden har ry for at være så romantisk som Paris. Byen er et kulturelt mekka indenfor kunst, musik og forfattere. Og, så er Paris også en godbid for madelskere.

Øvrige 11 til 29:
11 Vancouver, 12 Rom, 13 Buenos Aires, 14 Tokyo, 15 Toronto, 16 Miami, 17 Madrid, 18 Wien, 19 Los Angeles, 20 Montreal, 21 Panama City, 22 Portland, 23 Lyon, 24 Melbourne, 25 Tel Aviv, 26 Santiago, 27 Cape Town, 28 Hamburg og 29 Edinburgh.

Annonce


Annonce