Indlæser...

Mindre tyndskid på rejsen i år

Vi har været mindre syge i ferien, men opfører os stadig åndsvagt, oplyser SOS International

13:05, 11. aug 2009 | Camilla Cornelius

Annonce

Det er mavepine, der hovedsageligt ødelægger vores ferie. (Foto: Colourbox)
Det er mavepine, der hovedsageligt ødelægger vores ferie. (Foto: Colourbox)
Her får vi flest skader:

Annonce

Annonce

På trods af masser af historier om stgdommen H1N1, så har vi danskere været mindre syge på ferien i år, end sidste år. Det oplyser SOS International til Ekstra Bladet Ferie.

- Hvert år sender mavesyge tusindvis af danskere flere dage på tønden i ferien, siger Helle Dräger Sandahl fra SOS International.

Dårlig mave af vandet
Vi får problemer, fordi vi kommer til at drikke vand med en anden bakterieflora, eller spiser noget vores maver ikke er vant til.

I år ser det dog ud som om, at juli, som er den største feriemåned, har været mere skånsom end ellers.

- Vi har fået rapporteret færre sygdomstilfælde, hvilket jo er en positiv udvikling, siger Helle Dräger Sandahl.

Skader på grund af druk
Alligevel opfordrer SOS International danskerne til, at lade være med at skabe os åndsvage på ferien. Så kan statistikkerne komme til at se endnu bedre ud. I virkeligheden bør man bare opføre sig, som man gør derhjemme.

- Mange bliver meget mere løsslupne på ferien. De kører for eksempel uden hjelm på motorcykel, eller drikker sig så fulde, at de falder ned fra det bord, de danser på. Så er det nemt at brække et eller andet, siger Helle Dräger Sandahl.

Annonce


Annonce