Indlæser...

SAS og Apollo indgår millionkontrakt

En ny storkontrakt mellem det skandinaviske luftfartselskab SAS og charterselskabet Apollo er netop skrevet under

11:55, 10. sep 2009 | Camilla Cornelius

SAS flyver blandt andet Apollos gæster til smukke Grækenland.(Foto: Colourbox)
SAS flyver blandt andet Apollos gæster til smukke Grækenland.(Foto: Colourbox)

Annonce

  • Tema
  • Det koster ikke en herregård Ferie i Danmark: Det koster ikke en herregård

Annonce

Annonce

Kontrakten repræsenterer en værdi på knapt en kvart milliard kroner og indebærer, at 117.000 sommergæster skal rejse med SAS til sydens sol

Største kontrakt nogensinde
Kontrakten gælder for 117.000 af Apollos og søsterselskabet, Falk Lauritsens, sommergæster for 2010. SAS og Apollo har for syvende år i træk valgt at indgå i den vigtige samarbejdsaftale, og aftalen er den hidtil største mellem de to parter. Apollo er således SAS’ største kunde.

- Vi har i lang tid haft et rigtig godt samarbejde med Apollo, så vi er naturligvis meget glade for, at vi også til næste sommer skal flyve med Apollos gæster, siger marketing og salgsdirektør i SAS i Danmark, Per Møller Jensen.

Fornuftig forretning
Sommerflyvningerne går til en lang række forskellige destinationer ved Middelhavet. Det er blandt andet de Grækenland, Spanien og Tyrkiet.

Den største del af flyvningerne foregår over weekender, hvor de danske gæster helst vil af sted, og hvor SAS har kapacitet til rådighed.

- Samarbejdet med SAS har været en vigtig del af Apollos fremdrift på det danske marked, og vi har derfor valgt at fortsætte med SAS som samarbejdspartner på vores flyvninger. SAS repræsenterer den forsyningssikkerhed, vi har brug for, og da de samtidig står for kvalitet og prisbevidsthed, har vi ikke været i tvivl om, at samarbejdsaftalen for den kommende sommer er yderst fornuftig.

Vores gæster har de seks år, samarbejdet har eksisteret, meldt meget positivt tilbage, og det er i særdeleshed kabinepersonalets servicemindede og personlige stil, som vores gæster evaluerer højt, siger adm. dir. i Apollo, Jan Lockhart.

Annonce


Annonce