Indlæser...

Dit pas kan ødelægge ferien

Man skal huske at tjekke om passet er ved at udløbe, inden man rejser

14:02, 12. okt 2009 | Camilla Cornelius

Det er vigtigt, at man tjekker passets udløbsdato, når man skal ud at rejse. (Foto: Colourbox)
Det er vigtigt, at man tjekker passets udløbsdato, når man skal ud at rejse. (Foto: Colourbox)

Annonce

Annonce

Annonce

Flyvetiden til Thailand kan for nogle virke lang. Men den føles først rigtig lang, når man umiddelbart efter landing bliver bedt om straks at returnere til Danmark, fordi ens pas udløber inden for mindre end seks måneder.

Hjem med det samme
- Alt for mange danskere glemmer at se på passets udløbsdato, inden de tager på ferie. Sidste vinter måtte vi faktisk hver uge tage skandinaver med pasproblemer med hjem på samme fly, som de var fløjet ud med.

- En sjællandsk familie på fire fik spoleret deres dyrebare ferie, da moderen af paspolitiet blev sendt hjem med et pas, som kun havde en 'levetid' på fire måneder ved ankomsten til Phuket, siger kommunikationschef i Spies, Torben Andersen.

Flere populære rejsemål
Det er ikke kun Thailand, som kræver, at ens pas skal være gyldigt i mindst seks måneder ved indrejse.

Det samme gør inderne med det populære Goa, mexicanerne og ægypterne. Hos sidstnævnte skal passet være gyldigt i seks måneder, når turisterne forlader landet.

Også de mere nære rejsemål som Tyrkiet og Bulgarien stiller krav til passets gyldighedsperiode. Begge lande forlanger således, at passets udløbsdato skal ligge mindst tre måneder fremme ved indrejse – nøjagtig som mange krydstogstrederier også kræver det, når passagererne går om bord, siger Torben Andersen.

EU mere tolerante
De fleste EU-lande er mere tolerante omkring gyldigheden af et dansk pas. I f.eks. Spanien med populære De kanariske Øer og Portugal med Madeira skal passet blot være gyldigt under opholdet. Under alle omstændigheder gør man klogt i at tjekke pas- og visumreglerne for de enkelte rejselande på: um.dk

Annonce


Annonce