Indlæser...

Frygt for flere strejker i lufthavnen

Mandagens overenskomststridige strejke blandt 500 ansatte i lufthavnen kan blive den første af flere

10:47, 02. feb 2010 | Camilla Cornelius

Fremtiden byder måske på flere forsinkelser i Københavns Lufthavn. (Foto: Nicolai Svane)
Fremtiden byder måske på flere forsinkelser i Københavns Lufthavn. (Foto: Nicolai Svane)

Annonce

Annonce

Fagforeningen 3F frygter mere udlicitering og dermed flere strejker i Københavns Lufthavn, skriver epn.dk, hvis lufthavnen udliciterer flere arbejdsopgaver.

Lufthavnen var i går berørt af forsinkelser, fordi 500 ansatte i CPH – lufthavnens driftsselskab - nedlagde arbejdet i protest mod, at lufthavnen vil udlicitere to medarbejderkantiner.

Intet at frygte
Afdelingsformand for 3F i Kastrup, Henrik Bay-Clausen, siger til Berlingske, at medarbejderne frygter, at det er en prøveklud, og der er risiko for flere udliciteringer, indenfor rengøring, security og bagagehåndtering.

Men ifølge pressechef Søren Hedegaard er der intet at frygte.

- Der er ikke planer om flere udliciteringer, lyder det fra pressechefen.

Ifølge fællestillidsmanden for alle LO-grupper i lufthavnen, Peter Vium, var strejken kulminationen på længere tids utilfredshed. Han medgiver, at forhold der berører 13 ansatte, er et tyndt grundlag for en strejke, men at det var vigtigt at sende et signal til ledelsen.

Annonce


Annonce