SMS Tip

Vejret i dag:

Vinterferien kan slå dig ihjel

Du brænder efter den smukke brune farve, men solens stråler kan være dræbende

16:14 - 08. feb. 2010 | Camilla Cornelius

Det er skønt med sol i fjæset på ferien. Men det er også farligt. (Foto: Colourbox)

Undgå kræft i huden

Det er Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens Solkampagne, som skal få danskerne til at beskytte sig mod forbrændinger i solen.

Derfor er de gået sammen med de største danske rejsebureauer samt de store danske lufthavne om at få folk til at tænke sig bedre om. Rejsende vil således møde frivillige fra Kræftens Bekæmpelse i lufthavnen og solkampagnen vil også sprede sig på diverse internetsider og magasiner.

Siesta: Søg skygge mellem klokken 12 og 15. Vær opmærksom på, at selv i skyggen kan man blive udsat for UV-stråling fra himlen eller UV- refleksion fra vand, sne sand beton og græs.

Solhat - tøj og briller: Brug løstsiddende men tætvævet tøj, der beskytter hele kroppen. Vær opmærksom på nakke og ører.

Solcreme: Vælg altid en solcreme, som beskytter mod både UVA - og UVB-stråling. På skiferien skal du sørge for altid at have en stift med høj solfaktor i lommen. Desuden skal man bruge en creme uden for meget vand i, da cremen så fryser på huden.

Sluk solariet: Lad være med at tro, at det er bedre for dig at forbrune i solariet. De kunstige stråler giver en falsk tryghed i den rigtige sol, og den høje strålingsdosis øger din risiko for modermærkekræft markant.

Hvad enten du skal på badeferie eller på ski i vinterferien, skal du passe på din hud.

Ifølge nye tal fra Kræftens Bekæmpelse bliver hver fjerde dansker solskoldet, når de tager af sted på badeferie. Det øger risikoen for modermærkekræft. Og der er ekstra fare på færde om vinteren.

- Danskerne vil gerne have en god kulør med hjem, når de har været ude at rejse. Men den brune farve skal bygges langsomt op, hvis man ikke vil øge risikoen for kræft i huden. Kroppen er desuden ekstra følsom om vinteren, når den helt vinterbleg bliver lagt i en liggestol, siger Anja Philip, projektchef hos Kræftens Bekæmpelse.

Ikke kun på stranden
Det er ikke kun badenymferne, der skal passe på solen. Skiløbere har også stor risiko for at blive forbrændt.

Sne reflekterer UV-stråling ligesom vand gør det. Derfor får man dobbelt op af sol, når man står på ski. Selv om det er et forholdsvis lille område på kroppen, der er udsat, skal man beskytte sig ekstra meget. Der er ikke lavet undersøgelser for, hvor stor skade solen kan påføre skiløberne, men hos Kræftens Bekæmpelse gør man opmærksom på, at alt for solbrændte kinder på pisterne ikke er ufarlige.

- Skiløbere er ude hele dagen og får sol både fra oven og fra neden. Især er solen meget hård for læber og kindben, og de skal derfor beskyttes ekstra meget, siger Anja Philip.

Glemmer gode råd
Kræftens Bekæmpelse har gjort meget for at få os danskere til at huske de simple solråd, der gælder, når man skal på ferie: Siesta, solhat, solcreme og 'sluk solariet'. Men selvom vi efterhånden har hørt dem adskillige gange, så er vi dårlige til at rette os efter dem.

- Danskerne ved godt, at de skal smøre solcreme på, når de er på badeferie, men de gør det ikke godt nok. Der bliver ikke smurt nok på, det bliver gjort for sent, og man glemmer, at det er nødvendigt at smøre sig flere gange. Desuden burde vi blive meget bedre til at dække os til samt søge skygge midt på dagen, lyder det fra Anja Philip.

Annonce

Hvor skal du hen? Find flere artikler:

Annonce

Annonce

Annonce

Annonce

Img