Indlæser...

Rekord i krydstogtskibe til København

Bestillingerne strømmer ind til Københavns Havn. Flere nye rederier har sat kursen mod Danmark

10:53, 16. feb 2010 | Camilla Cornelius

Turister fra hele verden vil strømme til København med krydstogtskib. (Foto: Thomas Borberg)
Turister fra hele verden vil strømme til København med krydstogtskib. (Foto: Thomas Borberg)

Annonce

Annonce

Allerede her i februar har Københavns Havn bestilling på 295 krydstogtanløb i 2011. Så mange bestillinger har man aldrig oplevet før så lang tid i forvejen, skriver Take Off.

Fra Caribien til Europa
- Det er da dejligt at være efterspurgt. Der er en tendens til, at de store rederier flytter skibe fra Caribien til Europa, og det kan vi da helt klart mærke i København. Ikke mindst fordi vi er et populært udgangspunkt til Baltikum, siger chefen for passagertrafikken, Arnt Møller Pedersen.

Senest har Norwegian Cruise Line, som før havde sommerbase i Dover, valgt at flytte Norwegian Sun til København næste år med ikke færre end 15 afgange til Baltikum.

Der er desuden mange nye rederier, som har valgt København i år. Således også selveste Disney-rederiet, der har bestilt et enkelt anløb. I alt kommer 10 krydstogtskibe - heraf flere mindre - for første gang til København, siger Arnt Møller Pedersen.

Annonce


Annonce