Indlæser...

Forladt i sneen af DSB

Kvinde strandede i snedyngerne på Aalborg Station

14:07, 23. feb 2010 | Camilla Cornelius

DSB havde store problemer med sneen i weekenden. (Foto: Claus Bonnerup)
DSB havde store problemer med sneen i weekenden. (Foto: Claus Bonnerup)

Annonce

Annonce

- Man følte sig hensat til Sibirien og tiden bag jerntæppet, før dets fald.

Sådan beskrev Britt Højer Larsen fra Frederikshavn den manglende service, hun fik fra DSB , da hun strandede i snedyngerne i Aalborg natten til søndag. Det skriver Nordjyske Stiftstidende i dag.

Mutters alene
Der var ingen på banegården til at informere de rejsende om, hvordan de kunne komme videre - hverken personligt eller over højttaleren.

Britt Højer Larsen måtte finde et sted at overnatte og fik vækket nattevagten på Hotel Prinsen. Hun mener, det ville have været på sin plads, at DSB havde booket et antal hotelværelser i Aalborg, hvor de passagerer, der ikke kunne komme længere natten til søndag, kunne overnatte.

Kom bag på DSB
Det giver afdelingschef Dennis Jørgensen fra DSB Trafik, hende umiddelbart ret i. Han lægger ikke skjul på, at lørdagens snevejr over Nordjylland kom bag på DSB.

- Jeg kan kun sige, at det ekstreme vejrlig har skabt udfordringer svarende til at skulle omlægge 50 klasser på en skole med over 1000 elever, lyder det.

Annonce


Annonce