Indlæser...

Lad børnene blive hjemme

Spies tilbyder nu endnu flere børnefri ferier året rundt

14:09, 02. mar 2010 | Camilla Cornelius

Børn larmer og er ofte irriterende. Derfor er Spies' børnefri ferier et hit. (Arkivfoto)
Børn larmer og er ofte irriterende. Derfor er Spies' børnefri ferier et hit. (Arkivfoto)

Annonce

Annonce

Annonce

Spies’ hotelkoncept for voksne, som vil holde ferie uden børn, Sunprime Resort, udvides nu til at have åbent året rundt. Siden konceptet for det første hotel startede for lidt mere end to år siden, har man kun kunnet slippe for børnene om vinteren.

Flere hoteller på vej
Men fra og med denne sommer kan Spies’ gæster året rundt bo på de tre Sunprime-hoteller på Tenerife og Gran Canaria.

Flere Sunprime-hoteller vil blive etableret i de kommende år. Spies har kig på populære områder som Mallorca, Rhodos og Phuket i Thailand.

- Tendensen er, at hotellet i højere grad bliver rejsemålet i sig selv. Der bruges rigtig meget tid på at finde de rammer for ens ferie, som passer til ens behov. Sunprimes målgruppe er kræsne voksne, som vil have en bekvem ferie i et behageligt miljø – gerne præget af moderne design. For dem er fred og ro en vigtig faktor, siger direktør i Spies, Jan Vendelbo.

To af de tre Sunprime Resorts ligger i Playa del Inglés og i Playa del Cura på Gran Canaria, mens det tredje netop er åbnet i populære Playa de las Américas på Tenerife. Alle steder er der tilknyttet spa-afdeling, og SATS driver tre fitness-centre på feriestederne.

Annonce


Annonce