Indlæser...

Prut om prisen til sommer

Der venter masser af ting, du ikke ved, du mangler på sommerens mange loppemarkeder

09:00, 20. mar 2010 | Camilla Cornelius/ Ida Krøll

Annonce

  • Tema
  • Her får du de billigste flybilletter Efterårsferie: Her får du de billigste flybilletter

Annonce

Annonce

Sommeren byder på masser af loppemarkeder og kræmmermarkeder ryndt omkring i Danmark. Her kan du finde alt fra billige møbler, kitchet tøj og andre kreative ting. Vi her på redaktionen har lavet en liste over de bedste.

Fede loppefund på Frederiksberg
Loppetorvet på Frederiksberg åbner i år den 17. april og pladsen tømmes atter igen den 23. oktober 2010. Loppetorvet er et ’must go’, hver lørdag fra kl. 9 til 15, for folk, der elsker at rode i store tøjbunker efter den rigtige kjole eller jakke, men også gamle glas, og små dimser findes her. Til gengæld skal man lede lidt længere for at finde antikviteter. Loppetorvet er placeret på parkeringspladsen bag Frederiksberg Rådhus.

Åbning af stadebooking sker allerede den 18. marts for dem, der gerne vil få tømt ud i krogene. Få mere information her

Jysk kræmmermarked
Dalagermarked er ikke blot for folk på loppejagt. Udover et kæmpemæssigt kræmmermarked findes der her alverdens forlystelser på markedspladsen. Tivoli, masser af musik, hestemarked, smådyrsmarked og Party Bussen er blandt andet på programmet den 7., 8. og 9. maj 2010 i Skjern kommune.

Frisk, landlig luft og forhåbentlig solskin er forhåbentlig en ekstra gevinst på sådan en visit. Læs mere her

God stemning og gamle plader
Første lørdag i måneden året rundt er Farum et besøg værd. Fra kl. 10 til 13 holder Spejdernes Genbrug loppemarked. Der er 170 frivillige arrangører tilknyttet, hvilket man tydeligt kan mærke på den gode stemning.

Loppemarkedet foregår mest indendørs, så allerede nu kan du tage en kigger efter den LP, porcelænsskål eller sommerjakke, du leder efter. Det hele foregår i Havremarken. Læs mere her

Loppemarked på solskinsøen
Gamle ting og sager bliver samlet ind hver lørdag året rundt op til loppemarkedet 1. august 2010 på solksinsøen Bornholm.

Det er Idrætsklubben Viking, der har dømt marked i Rønne på Rønne Stadion Nord. Øl og vand, pølser og sildemadder kan nydes mellem stadepladserne. Der bliver desuden afholdt auktion kl. 11.30.

Hygge og gamle sager
Nedergade i Den Gamle Bydel i Odense er et besøg værd uanset, hvor i landet du befinder dig. Udover de tre antikvarer i gaden, bliver der stillet 30-40 stande op fyldt til randen med smukke og sjove, gamle ting.

Desuden gør den brostensbelagte, charmerende gade det til mere end bare et helt almindeligt loppemarked. Eventen finder sted hver lørdag i måneden fra den 3. april til den 4. september i år i tidsrummet 9.30 til 14. Hvis du ikke besøger Odense ret ofte, er H.C. Andersen-kvarteret og Grønttorvet ved Sortebrødre Torv også et besøg værd.

Læs mere her

Svensk loppemarked
Hvis du allerede har været Danmark rundt for at lede efter en bestemt antikvitet uden held, eller du gerne vil stille din stand op et nyt sted, er en tur til Malmø en mulighed.

Sallerupsvägens Loppis ligger en kort bustur væk fra Malmö Centrum. Loppemarkedet er indendørs, og har alt fra møbler til tøj og finder sted indtil den 31. december 2010 hver weekend fra 10-16 og onsdage 16-19. Få flere detaljer her

Bagagerumssalg
Hen over sommeren afholdes bagagerumsmarkeder i henholdsvis Silkeborg, Odder, Horsens og Vejle. Første markedsdag er søndag den 4. april i Silkeborg og den sidste er den 24. oktober 2010 i Horsens. Desuden bliver der afholdt indendørs loppemarkeder resten af året.

Bagagerumsmarkederne, som ordet lægger op til, går ud på salg fra bagagerummet. Man kan dog købe loppeting fra både biler og stande, der i tillæg er sat op. Du kan læse mere om datoer og tider for loppemarkederne på her .

Frisk luft og grønne marker
Nykøbing Kræmmermarked holder åbent fra påske- til efterårsferien og forløber kl. 9 til 14 hver weekend. Kræmmermarkedet er perfekt for familier, der ønsker at komme lidt ud i naturen. Markedet ligger placeret mellem grønne markeder, og der er plads til fri leg.

Musikalsk kræmmermarked
Sidst på sommeren er der kræmmermarked i København NV. For 20 kroner for 4 dage kan du opleve forskellige bands, heriblandt ’Outlandish’, Tivoli og gøre et kup på det store kræmmermarked.

Det foregår fra den 9. til den 12. september kl. 10 til 24, undtagen søndag, hvor det er fra 10 til 22. Markedet bliver arrangeret af Brønshøj-Husum Idrætsfond. Du kan få mere information på her

Mangler vi nogle? Skriv til os her .

Annonce


Annonce