Indlæser...

'Skat, har du set mit pas?'

Man skulle tro, at passet var det første, der blev pakket ned, når familien skal rejse. Men danskerne glemmer ofte det vigtige dokument

20:01, 17. aug 2010 | Christian Bøje

Annonce

Det er vigtigt at huske jeres pas, når I skal på ferie, hvis I ikke vil et smut forbi politistationen. (Foto: Colourbox) Se stort billede | Del
  • Tema
  • Det koster ikke en herregård Ferie i Danmark: Det koster ikke en herregård

Annonce

Annonce

I Københavns Lufthavn er politiet på overarbejde for at udskrive midlertidige, såkaldt provisoriske, pas til glemsomme danskere. Og det kan gå ud over andre opgaver.

- Vi har rigtig mange tilfælde, hvor folk møder op uden pas eller med et, der er udløbet. Alene mellem 2007 og 2009 udskrev vi 4700 midlertidige pas. Det betyder jo, at andre opgaver bliver nedprioriteret, siger vagtleder ved lufthavnspolitiet i Kastrup, Jan Heine, til ekstrabladet.dk

Alene i år har 1326 personer været forbi lufthavnspolitiet i de to største danske lufthavne, Kastrup og Billund for at få udstedt et midlertidigt pas, og i den første weekend i skolernes sommerferie var 93 personer forbi fornyelseskontorerne i de to lufthavne.

Fraskiltes børn
Det er specielt børn, der rejser med den ene af deres fraskilte forældre, der skaber problemer.

- Hvis et barn, der rejser med den ene af sine forældre, har glemt sit pas, så kræver det, at begge forældre kan skrive under på det midlertidige. Det kan i sagens natur være svært, hvis kun den ene forælder er med i lufthavnen, så vi kan kun på det kraftigste opfordre til, at man får orden i passet, og husker det, inden man tager i lufthavnen, siger Jan Heine.

Også jyderne er glemsomme
Det er ikke kun københavnerne, der har problemer med at huske passet.

Hele 71 gange i løbet af den netop overståede weekend måtte lufthavnspolitiet i Billund Lufthavn komme glemsomme og fortvivlede rejsende til undsætning og udstede midlertidige pas. Mange havde helt glemt det lille rødbedefarvede rejsedokument, mens et fåtal havde overset udløbsdatoen.

- Vi har rigtig travlt. Vi plejer at have travlt her op til ferien, men i år er det helt vildt. Jeg har ikke oplevet noget lignende i min tid som leder af lufthavnspolitiet, fortæller vicepolitikommissær Annette Christensen til jv.dk.

Penge, pas og p-piller
Den klassiske rejse-huskesætning må være gået tabt i pakkehysteriet for mange danskere, inden de satte kursen mod lufthavnen i Billund, og specielt rejsende til England og turister til Bulgarien og Rumænien har været slemme til at glemme passet.

- Jeg har ikke nogen idé om, hvorfor det er netop er dem, der glemmer alt om passet. Mit bud er, at de er stressede og har travlt med at pakke alt muligt til ferien, og så lægger de måske deres pas et sted, hvor de ved, de kan huske det, og så kommer de simpelthen af sted uden, siger Annette Christensen til jv.dk.

Selv om lufthavnspolitiet i Billund foreløbig har hjulpet alle glemsomme rejsende med et midlertidigt pas, så kan tidspres gøre, at man ikke kan vide sig sikker på at komme af sted, hvis passet ligger hjemme på kommoden i stedet for i kufferten.

Annonce


Annonce