Persondata politik

På bæverjagt i Klosterheden

Grib røjserne, regnfrakken, kikkerten og termokanden og gå på gratis opdagelse i den pragtfulde natur syd for Lemvig

« Forrige
Næste »

Seneste i Ferie

Mest læste i Ferie

Seneste i EKSTRA

 

Vi smider Skodaen ind til kantstenen i landsbyen Linde og spørger en vestjyde om vej. Han er begejstret over interessen for den lokale gnaver med sans for arkitektur.

– Til højre og så venstre ad Gl. Landevej, siger han og tilføjer hviskende:

– Stop ved tårnet. Der er helt tydelige tegn på, at bæverne har været i gang.

Vi nikker indforståede. Vi har noget sammen – vestjyden og os.

Klædt på til eventyr
I passagersædet holder min mor stadig myndigt øje med speedometernålen. På bagsædet rumsterer min tiårige datter og hendes jævnaldrende kusine. Vi medbringer rygsæk med kikkert, regntøj, juicebrikker og kaffe på termokande.

På fødderne har vi gummistøvler, for hold da helt ferie, hvor skal vi på bæverjagt.

Mellem graner og fyr, lyngklædt hede, kildevæld, småsøer og åer satte man nemlig i 1999 18 tyske bævere ud i Flynder Å, der løber forsølvet gennem Klosterheden i Vestjylland – godt ti kilometer nordvest for Holstebro.

Der er vi på vej hen, for siden da er bæverne blevet til langt over hundrede individer.

To smukke dæmninger
Vi følger vestjydens anvisninger og stopper kort efter i et øde landskab ved et gammelt el-tårn, der står på kanten af den grusede landevej.

Vi ser konturerne af mørke graner, der kanter den bakkede lysning. En ådal skærer som en bred landevej ind mellem granerne.

Pludselig skriger pigerne, så alt levende med sikkerhed er væk i en omkreds af flere hundrede meter.

De har spottet to dæmninger. Vi er skeptiske. Men for pokker da også, hvor har de ret. Vi står midt i den danske natur og ser ikke bare en, men to bæverboliger.

En af dem i en indsø, mens den anden helt klassisk er placeret i åen, så vandet kun kan trænge igennem i én rislende stråle med det resultat, at vandet er opdæmmet og står blankt som et spejl bag dæmningen.

Hele området oversvømmet
Pludselig lyder et dyt, og Vespa efter Vespa suser forbi os i gruset. Bagsædepassagererne vinker, og pigerne vinker tilbage.

Da de er passeret, ser vi små prikker fra den anden side. Det er den lokale cykelklub. De stopper og hilser.

– Bæverne har selv bygget dæmningen, siger en af cyklisterne til de andre og peger på den nærmeste dæmning. – Der har været unger i den, og de har oversvømmet hele området.

Han fejer med hånden hen over horisonten, før han drejer rundt og peger ind i ådalen bag os.

– Derinde har bæverne lavet en dæmning på 30-40 meter, siger han.

Da vender alle i min familie sig i takt og ser ind i ådalen, for vi elsker at tage på opdagelse i det ukendte, og lige nu er ådalen et oplagt mål.

Finder tydelige bidmærker
Kort efter hopper vi fra den ene tue til den anden, indtil sjapvand og gyngende undergrund får min mor til at stoppe og råbe 'pas på' cirka fem gange med maksimalt ti sekunders mellemrum.

Men da står vi allerede foran bævernes Aswan. En lang og bred dæmning med pinde stikkende i alle retninger.

Vi studerer boet og spejder ud over vandet efter liv, men vi ved godt, at det er usandsynligt at få bæveren at se, for den er et natdyr.

Vi løsriver os og går videre.

Snart slæber vi på en mængde pinde med tydelige bidmærker efter bævere, mener i hvert fald pigerne. De vil have en træstamme større end dem selv med, men da nedlægger jeg myndigt forbud.

Vi studerer myretuer, hører flagspættens høje tjip og ser den flyve i en spændstig bue.

Et skilt stod i vejen
Åen er hele tiden som en ven på vores venstre side, udvider sig på et tidspunkt til en sø med krystalvand og indsnævres igen.

På en skråning ned mod åen ser vi endnu en dæmning. Skråningen bærer præg af bævernes tilstedeværelse. Alt er fældet. Stubbe står med mos, men der er også friske tegn.

Da stivner vi forbløffede.

Foran os i skovbunden ligger en firkantet pæl med sider på otte-ti centimeter. Den er svenskrød og påsat et skilt med et stilistisk motiv af to mennesker, der går tur.

Men pælen er fældet på ægte gnaver-manér. To sylespidse stykker ligger op mod hinanden og vidner om, at der er blevet gnavet fra alle sider, indtil det tændstiktynde midterstykke til sidst er knækket.

Vi kaster beundrende blikke mod dæmningen.

Næste gang kommer vi om aftenen for at sidde helt stille i timevis, for vi må simpelthen se den lille Byggemand Bob, der fælder vores skilte.

Fem effektive bæver-trick

1 Bæveren er et skumringsaktivt dyr og meget sky, så den er ikke let at få øje på. Bedst er det at gå på bæver-kig et par timer efter solnedgang – eller alternativt ved solopgang.

2 Placér dig, så vandoverfladen vender mod lyset – den skal stå som et spejl.

3 Husk også, at vinden skal bære væk fra vandet. Bæveren hører og lugter fortrinligt.

4 Tålmodighed, tålmodighed og tålmodighed.

5 Ved Møllesøens nordøstlige hjørne i Klosterheden er der en skrænt, hvor der er gode chancer for at se bævere.

Europas største gnaver

Der er en aura af Walt Disney over pelsdyret med fortænder, der kan fælde træer, og en hale, der kan advare artsfæller om truende fremmede ved at klaske vand.

Bæveren er Europas største gnaver med en længde på op til 135 cm og en vægt på 35 kg. Den lever af træ – bark, grene og grønne blade – og dens bo er imponerende dæmninger, der ofte er skyld i oversvømmelser.

Bæveren har været uddød i Danmark i 1000 år. Men den overlevede blandt andet i Tyskland, hvorfra der i 1999 blev hentet 18 bævere, der blev sat ud i Flynder Å i Klosterheden i Vestjylland. De 18 bævere kom fra floden Elben, og blev udvalgt, fordi de ligner den uddøde danske bæverstamme. De trives da også rigtigt godt hos os. Faktisk så godt, at nogle af de i dag mere end 100 bævere i Danmark er svømmet helt til Nissum Fjord, hvorfra de har fundet op i Store Å, der er Danmarks tredjestørste.

Lodsejere klager over oversvømmelser, sportsfiskere over forringede livsbetingelser for fiskene, og der ryger også af og til et træ eller andre værdifulde afgrøder.

Omvendt skaber bæveren gode vilkår for andre dyr som fugle, flagermus, padder og insekter samt et mere varieret planteliv. Det skyldes, at bæveren bygger dæmninger og huler, rydder pilekrat og opdæmmer små søer.

Fra 2009 er der også udsat bævere i og omkring Arresø på Nordsjælland.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik