Persondata politik

I demokratiets fodspor

En guidet tur i Folketinget bringer dig helt tæt på folkestyret - mens du griner en vis del ud af bukserne

« Forrige
Næste »

Seneste i Ferie

Mest læste i Ferie

Seneste i EKSTRA

 

– Politikerne siger, at danskerne ikke må mobbe hinanden. Men politikerne er sgu værre end alle os andre. De mobber hinanden hele tiden.

30 turister griner alle sammen smørret. Jo, vi har set de politiske debatter i Folketinget, hvor de forskellige partier stiller mere eller mindre latterlige spørgsmål til hinanden.

Men når man, som jeg, sidder i det danske demokratis hellige haller … Host, host – o.k., den blev vidst lidt riiiiiigelig højtsvunget. Vi prøver igen: Når man, som jeg, bevæger mig rundt på Christiansborg og suger historien til mig, så er politikerne undskyldt. Lidt, i hvert fald.

Drilleaber
Hver søndag har du mulighed for at komme på en guidet tur rundt i Folketinget, hvor du vil kunne komme helt tæt på folkestyret. Til de mere eller mindre nærige jyder (som denne signatur): Turen er gratis. Og det er lommeuld givet godt ud.

På papiret tager turen tre kvarter, men da dagens omviser, Torben Schubert, der har arbejdet på Christiansborg siden 1967, åbenlyst kan lide at fortælle historier, tilbringer vi lidt længere tid i magtens korridorer. Og heldigvis for det.

LÆS OGSÅ: Danmarkshistorie for børn

Schubert har placeret gruppen på de fine pladser i Folketingssalen – lige ved siden af kongelogen, der pænt er afspærret med en fløjlssnor.

– Politikerne har to minutters taletid på talerstolen. Ikke mere. Et trick, som mange bruger, når de vil drille, er at indstille mikrofonhøjden, så den ikke passer til næste taler, som så kan bruge 30 sekunder på at tilpasse højden, smågriner Torben Schubert sammen med os.

Han forklarer alt fra politiske fagtermer til talerstolens ophavsværk. Hele tiden med et smil på læben og tre-fire-fem vittigheder i ærmet. Vi griner. Igen.

Folkeskolelæreren
Det nuværende Christiansborg er det tredje Christiansborg – de to første brændte begge ned. Den nuværende version stod færdig i 1928.

– De fire statuer over indgangspartiet er datidens hovederhverv: fiskeriet, handelen, landbruget og håndværket.

– Ja, i dag ville der nok stå en folkeskolelærer i stedet, siger Schubert.

Revolution
Vi forlader Folketingssalen og bevæger os ned i Vandrehallen – der, hvor Poul Nyrup Rasmussen efter valgsejren i 1998 stolt sagde 'Four more years'. Normalt er her mere travlt end i en myretue. Om søndagen genlyder gangene af vores gummisko.

I et par glasmontrer ligger Danmarks grundlov. Eller …

– Det er bare kopier. Papiret har svært ved at klare lyset, så de originale er gemt væk ovre på Rigsarkivet, siger Torben Schubert.

Han fortæller tørt, hvordan Danmark fik sit demokrati.

– Københavnerne stod på slotspladsen, hvor de råbte, at de ville have demokrati. Det fik Frederik 7. til at åbne vinduet og råbe tilbage, at Danmark ville få en grundlov inden for et år. Så råbte folket hurra og gik hjem. Så meget for den revolution!

Grundloven blev underskrevet 5. juni 1849 af den førnævnte Frederik.

Døde dyr
Sidste stop er ved Landstingssalen, hvor Landstinget hørte hjemme fra 1918 til 1953. Dette år blev tokammersystemet afskaffet.

Foran salen hænger 15 portrætter af Danmarks tidligere statsministre fra Thorvald Stauning (statsminister 1924-1926 og 1929-1942) til Anders Fogh Rasmussen (2001-2009).

– Statsministrene har selv valgt, hvilken kunstner der skulle male dem. Da Poul Nyrup Rasmussen valgte Michael Kvium, var alle ret nervøse. Kvium havde tidligere lavet sådan noget med døde dyr … det gjorde han så ikke i denne omgang, men det blev da meget flot alligevel, siger Schubert.

– Hvis alle statsministrene hænger her, hvor er Lars Løkke Rasmussen så henne, spørger en midaldrende mand med et lille digitalkamera undrende.

Torben Schubert svarer prompte.

– De kommer sgu først op på væggen, når de har lovet, at de aldrig vil komme tilbage igen.

Og så griner vi alle sammen. Igen!

Christiansborg

Første borg på Slotsholmen blev bygget af biskop Absalon af Roskilde i 1100-tallet.

Oven på ruinerne af Absalons borg byggede kirken Københavns Slot. Senere overtog Christoffer af Bayern slottet som kongeresidens.

I 1731 blev byggeriet af det første Christiansborg sat i gang. Slottet lå, hvor den nuværende hovedfløj ligger i dag. Kongefamilien flyttede ind i 1740, men glæden var kort, for slottet brændte ned i 1794.

Arkitekten C.F. Hansen begyndte i 1803 at opføre det andet Christiansborg. Slottet stod færdigt i 1828, men da ønskede kong Frederik den Sjette ikke at bo på slottet. Han ville kun bruge det til repræsentation.

Frederik den Syvende har som eneste monark boet på slottet i 1852-63. Slottet nedbrændte i 1884 – kun Ridebaneanlægget og slotskirken blev reddet.

Grundstenen til det tredje Christiansborg blev lagt i 1907, hvorefter slottet blev taget i brug i etaper. Rigsdagen rykkede ind i 1918, mens slottet officielt blev færdigt i 1928.

Der er gratis omvisninger på Christiansborg hver søndag. Du kan læse mere på ft.dk.

Du kan dykke ned i Christiansborgs historie på Styrelsen for Slotte og Kulturejendommes hjemmeside, ses.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik