Persondata politik

Sender du stadig postkort?

Postkortet har for længst fået konkurrence fra MMS'er og sociale medier. Men lever det stadig i bedste velgående?

Seneste i Ferie

Mest læste i Ferie

Seneste i EKSTRA

 

'Her bor vi' efterfulgt af en pil førende hen til en hvidt hus med blå skodder i yderste højre side på fotoet af en græsk ferieø. Og på den anden side står der nødvendigheder som 'Vi nyder livet hernede. Der er 30 grader i skyggen og vandet er 25.'

Postkortet har mange år på bagen, og i disse elektroniske tider, hvor man på sekunder kan hjemsende digitale billeder og skrive ubegrænset lange tekster på mail og Facebook, så skulle man tro, at de kulørte papfirkanter var døden nær.

Men postkortets død er stærkt overdrevet, mener man hos PostDanmark. For en undersøgelse foretaget af virksomheden viser før sommerferien viser, at 78 procent af de, der har ferieret uden for landet grænser, agtede at sende mindst et postkort hjem til familien eller vennerne.

LÆS OGSÅ: Se også: Aruba - det perfekte postkort

Og før man tror, at det kun er den ældre generation, der morer sig ved at sende de små flade frimærkeslugere, så bør man skele til undersøgelsen, der også peger på, at kun tre procent af de 18-34-årige foretrækker at sende feriehilsner via Facebook.

- Postkort er en tradition, som betyder meget for danskerne. Vi bliver glade for at få en personlig hilsen, og heldigvis kan vi også kan lide selv at skrive feriehilsner til familie ogvenner. Det kan vi i Post Danmark se på de mange håndskrevne postkort, som postbuddet hver dag har med i sin taske i sommerperioden, siger Lars Kaspersen, kommunikationschef i Post Danmark.

LÆS OGSÅ: Se også: Mms er det nye postkort

Situationen er dog ganske anderledes i England og omegn. I en undersøgelse foretaget af O2 Travel blandt britiske ferierende har 45 procent af de adspurgte aldrig sendt et postkort, mens mere end halvdelen af de rejsende under 24 aldrig ville kunne finde på at sende et.

Størstedelen af de adspurgte sagde, at de brugte andre midler til at holde sig i konstant kontakt med dem derhjemme, og kun en procent afbrød al kontakt med familie og venner, når de var på ferie.

Tekstbeskeder var mest populære (60 procent) i teleselskabets undersøgelse efterfulgt af telefonopkald (39 procent) og sociale netværk (34 procent).

Således peger postvirksomhedens og teleselskabets undersøgelser i hver deres retning, og i artikler fra henholdvis 2010 og 2011 fremgår det, at der har været et fald fra fire ud af fem, der sender postkort, til to ud af tre. Så vi foretager hermed vores egen undersøgelse blandt læserne af ekstrabladet.dk/ferie til højre i artiklen.

Har du sendt et eller flere postkort i år?

Afstemning

Har du sendt et eller flere postkort denne sommer?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik