Hvorfor rejse til Vegas eller Vancouver, når du har Vestegnen lige i baghaven.
Området stik vest for hovedstaden er kun sjældent beskrevet i turistbøgerne, og kommuner som Hvidovre, Rødovre, Glostrup, Brøndby, Albertslund, Vallensbæk, Ishøj og Høje-Taastrup står da heller ikke forrest i køen, når det gælder positiv omtale i de danske medier.
Men Vestegnen har faktisk masser af byde på for en dansk turist. Her ligger nogle af landets fedeste strande, et af Sjællands højeste 'bjerge' samt et kunstmuseum, hvor en række af verdens største kunstnere med jævne mellemrum udstilles.
LÆS OGSÅ: Se også: Henrik List: Mit Los Angeles
På Vestegnen har man da også masser af sportslige ambitioner, og i 90'erne var Brøndbyernes I.F. dansk fodbolds absolutte lokomotiv, ligesom en lokal rigmand for ganske nylig nød stor succes med et nu detroniseret håndboldhold. Og så er Vestegnen stedet, hvor man møder mest forskellighed i landet, fortæller rapperen Orgi-E fra hiphop-kollektivet Suspekt.
Han er aktuel med soloalbummet 'Klamfyr', hvor han med et glimt i øjet gør sit bedste for at leve op til titlen med sange som 'Singlepik', 'Gul Feber' og 'City2 Musik'.
LÆS OGSÅ: Se også: Jessica Sky: Mit Las Vegas
Manden med det borgerlige navn Emil Simonson er vokset op i Albertslund, og selv om han er flyttet til Vesterbro, så kender han området vest for København bedre end de fleste, og han har indvilliget i at fortælle ekstrabladet.dk/feries læsere om, hvad man skal se, spise og opleve, når man er på de kanter.
Du kan tage en mand ud af Vestegnen. Men du kan ikke tage Vestegnen ud af manden.
- Det minder ikke om noget andet sted i Danmark, selv om det også er hele Danmark samlet på ét lille stykke jord. Der er ikke så mange jyder, men alle sociale lag er repræsenteret. Vestegnen er mulitikulturel - og bare i Brøndby Strand bor der vist 89 forskellige nationaliteter, siger Orgi-E, der kalder det et meget farverigt sted, hvor der er plads til alle slags mennesker. 'Både gamle socialister, udlændinge, højreliberale i Vallensbæk og ærkedanskere med kolonihaver. Ja, der er sågar en tosset nynazist et sted i Greve,' som han siger.
LÆS OGSÅ: Se også: Louise Hart: Mit New York
Orgi-E mener ikke, man kan beskrive Vestegnen uden at nævne Albertslund, hvor han selv har trådt sine barnesko (naturligvis de blå fra Adidas).
- Jeg vil nok beskrive byen som en oase. Uanset hvor du kommer hen, så er der de her byggerier fra slut-60'erne eller start-70'erne, der har den samme forvirrende plantegning over stisystemer, hvor man i trafiksikkerhedens navn har adskilt fodgængere og cyklister fra vejene.
LÆS OGSÅ: Se også: Dan Rachlin: Mit Palma de Mallorca
- Derfor er der også mange tunneller, hvor et helt andet liv opstår. Her er der alt fra blottere og grafittimalere og rødder med knallerter. Er man på vestegnen, bør man helt klart se nogle af tunnellerne.
Forskellighederne er store på Vestegnen, og historierne er tilsvarende mange.
- Men der er en fælles fortælling herude. Og det tror jeg, at alle, der bor her, kan nikke genkendende til, siger rapperen, der her giver et bud på, hvilke steder man skal besøge, hvad man skal spise, og hvordan man skal klæde sig, hvis man vil forstå og begå sig i området, som mange har en mening om, men som de færreste kender indgående.
LÆS OGSÅ: Se også: Claire Ross-Brown: Mit London
Overblik
- Engang byggede man et hus om dagen, og alt skraldet skulle jo et sted hen.
Og både i nord og syd er der altså et bjerg. Især fra det op til 67 meter
høje bakkelandskab Herstedhøje
i nord kan man skue ud over hele Vestegnen. Her kan man lige danne sig et
overblik, før man for alvor rammer området. Der er virkelig dejligt. Vi
kalder det 'Skraldebjerget'.
En kold
- Så kan man jo passende lægge ud med et smut forbi
Daniel Aggers pub. Center
Pub i Hvidovre. Den er ret legendarisk. Også fordi han er indbegrebet af
Vestegnen. Bare se på ham. En forsvarer, Liverpool, tatoveringer ... Tag
derud og drik en øl. Her møder du folk, der har brug for en
eftermiddagsbajer. Det glemte proletariat.
LÆS OGSÅ: Se også: Gustaf Ljunggren: Mit Berlin
Strand
- Nu er sommeren jo forbi. Men skal du bade, er der ingen tvivl om, at Ishøj
Strand er den fedeste. Her er der masser af silikonepatter og hyggeligt.
Mange børnefamilier - også med silikonepatter. Jeg har også engang set en
blotter derude. Folk kommer der med deres vandpiber og slapper af. Men
Vestegnen råder jo over hele bugten - Fra Greve til Brøndby og Avedøre. Jeg
tager stadig tit derud, selv om jeg bor i København.
Udstilling
- Når man har været på stranden, skal man helt klart se kunstmuseet Arken.
Det er et flot og fedt sted. Og som det selvfølgelig måtte være på
Vestegnen, så startede det med, at der var én, der fuskede sig ind som
direktør (Anna Castberg havde blandt andet tildelt sig selv en opdigtet
doktorgrad, gennemgået uddannelser hun aldrig havde været indskrevet på og
anført arbejdsgivere, hun aldrig havde været ansat hos: red.).
- Det er så legendarisk. Når man endelig åbner et fint kunstmuseum på Vestegnen, så skal der hustles, indtil den ikke går længere.
LÆS OGSÅ: Se også: Veronica Maggio: Mit Stockholm
Spise
- Man kan jo passende prøve McDonald's
i Taastrup ved Ikea. Der kan man opleve ægte Vestegnsliv og så kombinere det
med en tur i City2
bagefter. Ellers er Efess
Pizzeria på Holsbjergvej i Albertslund også en klassiker. Bare bestil
noget med en masse kød.
- Og så skal du spise sharwarma. Vi har et helt håndtegn for det herude. Sharwarma Lovers. Man former hænderne, som om man spiser en shawarma, og så former man et hjerte bagefter. Det var et af de første steder i landet, hvor man kunne få shawarma. Du kan få en god en af slagsen overalt på Vestegnen, hvor der ligger en Konya Kebab.
LÆS OGSÅ: Se også: Sys Bjerre: Mit Katmandu
Musik
- I gamle dage skulle man på Millenium eller Alcatraz i Albertslund, hvis
man ville på diskotek. Men i dag er de lukket. Faktisk synes jeg i stedet,
man skal tage ud og høre livemusik på Forbrændingen
i Albertslund. For det er et fedt sted, der er en stærk kultur herude, og
der kommer mange store navne.
Romantik
- Hvis du vil møde piger, så prøv 'Hullet'
i Glostrup, hvor der efter sigende skulle være en natteravn eller to.
Ellers skal du en tur forbi de ufatteligt mange forskellige idrætsforeninger
og så nappe dig en håndbolddame eller to - nok særligt til festerne. Jeg
ville snige mig ind den vej.
LÆS OGSÅ: Se også: Sigurd Barrett: Mit Samsø
- Som fyr må du i øvrigt gerne være lidt hård i filten. Det nytter ikke noget, du render rundt og leger hipster-emo. Så gider kvinderne dig ikke. Hvis de var til det, så var de flyttet. De kan godt lide veltrænede mænd, og du må godt sige tingene, som de er. En bøsse er en bøsse, en spade er en spade og en håndmad er en flad.
Dresscode mænd
- Det skifter jo med moden. Men som mand gør det ikke noget, hvis du har en
tatovering ned af armen. Og kasketten er jo vores svar på en pæn hat. Vi har
ikke stramme bukser og overskæg. Hvis vi har skæg er det et
'Bride-toiletbræt' (Bride er Vestegnsjargon for 'en Brian', og
'toiletbrættet' er skæg rundt om munden: red.).
- Har du muskler, så iklæd dig en stramtsiddende bluse. Ellers kraftigt, løstsiddende tøj. North Face og Adidas er virkelig Vestegnen.
LÆS OGSÅ: Se også: Pixie Lott: Mit London
Dresscode kvinder
- Nu skal man jo passe på med at generalisere - men håret er som regel
farvet. Den står på masser af makeup og stramme bukser. Og en god røv. Der
er fitnesspiger over det hele. Og hvis du lægger mærke til det, så er Se og
Hør-pigen meget ofte fra Vestegnen. Navlepiercingen, de plukkede øjenbryn,
silikonebrysterne ...
Sove
Hvis ikke, det er lykkedes dig at ende hjemme hos en af de lokale, så skal du
da til Absalon
Camping i Rødovre. Her kan du ligge helt op af en enorm græsplæne, der
kan blive en massegrav, hvor vi alle ender, hvis der en dag udbryder
atomkrig.
