December er lige om hjørnet, og det er ikke for tidligt at glæde sig til jul.
Hvis du vil hjælpe julestemningen lidt på vej, kan du besøge nogle af
landets mange julemarkeder og måske finde inspiration til julegaver eller
forkæle dig selv og familien med lidt juleknas. Her guider Ferie dig til et
par gode julemarkeder, så klæd dig varmt på, tag ungerne i hånden og gå ud
og nyd december.
1. Designerdrømme
Hvis du leder efter den helt særlige, unikke julegave, som ikke er til at få i butikkerne, er Arkitektskolens julemarked det rette sted. Boderne bugner med de studerendes egne unikke produkter og design, som kan være alt fra håndlavede smykker, strik, lædertasker eller lysestager. Du kan også varme dig på et glas gløgg og nyde en æbleskive eller to.
Sted: Arkitektskolen
Udstillingsbygningen Nørreport 22, 8000 Aarhus C.
Hvornår: 8.-9. december kl. 11-17.
Pris: Gratis
Læs mere på www.aarch.dk
2. Drillenisser og pariserhjul
Til det årlige julemarked i Aalborg kan du se, hvordan bageren bager pebernødder, og du kan gå på opdagelse i de mange juleboder, der byder på alt lige fra brændte mandler til diverse delikatesser fra slagteren eller ost fra det lokale mejeri. Spis dig mæt i æbleskiver, tag en snak med drillenissen Hilmer Halmkvist, eller giv børnene en tur i den gammeldags hestekarrusel.
Du kan også nyde udsigten over Aalborg fra det 30 meter høje Pariserhjul.
Hvornår: 23. november - 23. december.
Mandag - torsdag kl. 13-18. Fredag kl 13-19. Lørdag - søndag kl. 11-17.
Hvor: Gammeltorv 2, Aalborg
Pris: Gratis
Læs mere på www.visitaalborg.dk
3. Hippiejul
Mærk julestemningen sænke sig over Danmarks fristad, og gå på jagt i de mange boder med brugskunst og håndværk.
Christianias julemarked har eksisteret siden 1972 og har vokset sig større med årene. Her kommer alle slags mennesker, og man får næsten associationer til et marked i Østen. Hvis du allerede er blevet træt af juleknas, er der orientalsk mad på menuen, og hver dag i julemåneden er der livemusik på programmet.
Hvornår: 7. december - 20. december
hverdage kl. 14-20 og lørdag-søndag kl. 12-20.
Hvor: Den grå hal, Refshalevej 2, 1432 København K.
Pris: Gratis
Læs mere på www.christianiaooo.dk
4. Et juleeventyr
Her kan du opleve historiens vingesus og se, hvordan man holdt jul i 1800-tallet. Hele den gamle bydel i Odense er omdannet til julemarked med masser af boder med juleknas, kunsthåndværk og diverse delikatesser. Du kan se trædrejeren fremstille en snurretop og købe et gammeldags stykke legetøj med hjem. I gaderne er der hestevogne, gøglere og nisser, og du kan også tage et kik ind i H.C. Andersens hus.
Hvornår: 30. november – 9. december (varierende åbningstider)
Hvor: Sortebrødre Torv, Odense
Pris: Gratis entré
Læs mere på www.odense.dk
4. Et juleeventyr
Her kan du opleve historiens vingesus og se, hvordan man holdt jul i 1800-tallet. Hele den gamle bydel i Odense er omdannet til julemarked med masser af boder med juleknas, kunsthåndværk og diverse delikatesser. Du kan se trædrejeren fremstille en snurretop og købe et gammeldags stykke legetøj med hjem. I gaderne er der hestevogne, gøglere og nisser, og du kan også tage et kik ind i H.C. Andersens hus.
Hvornår: 30. november – 9. december (varierende åbningstider)
Hvor: Sortebrødre Torv, Odense
Pris: Gratis entré
Læs mere på www.odense.dk
