Persondata politik

Nu kan man købe aftensprut i Grønland

Grønlandske politikere har vedtaget, at det skal være muligt at købe alkohol i butikkerne frem til klokken 21.

  • Det har indtil nu ikke været muligt at købe alkohol i de grøndlandske butikker efter klokken 18. Men nu kan man fredage og lørdage købe en øl helt indtil klokken 21. (Foto: Finn Frandsen/Polfoto)
Det har indtil nu ikke været muligt at købe alkohol i de grøndlandske butikker efter klokken 18. Men nu kan man fredage og lørdage købe en øl helt indtil klokken 21. (Foto: Finn Frandsen/Polfoto)
1 af 1
 

Grønlænderne får nu bedre muligheder for at købe øl og spiritus, efter at landets politiske forsamling, Inatsisartut, har besluttet, at butikkerne i fremtiden må holde åbent for alkoholsalg frem til klokken 21 fredag og lørdag.

Det skriver den grønlandske avis sermitsiaq.ag.

LÆS OGSÅ:

Se også: Fem fantastiske naturoplevelser

I dag kan man kun købe alkohol i butikkerne i Grønland indtil klokken 18 om fredagen, mens salget lukker allerede klokken 13 om lørdagen. Til gengæld er salget forbudt på søndage samt på helligdage.

Der er tale om et politisk kompromis efter førstebehandlingen af lovforslaget, som oprindeligt gik ud på at udvide åbningstiderne for salg af alkohol alle ugens dage til klokken 21.

LÆS OGSÅ:

Se også: Rå sæl-lever på en isflage

Lovforslaget blev ifølge den grønlandske avis stillet på forårssamlingen i april af Malik Berthelsen fra det store oppositionsparti Siumut. Forslaget har i mellemtiden været til høring i forskellige brancheorganisationer.

Malik Berthelsen ser sit forslag om længere åbningstider for salg af øl, vin og spiritus som en måde af normalisere salget og skabe en afslappet holdning til alkohol.

- Vi vil med en længere åbningstid undgå det hektisk indkøb op til lukketid, har hun tidligere sagt til Sermitsiaq.

LÆS OGSÅ: Se også: På hundeslæde over indlandsisen På hundeslæde over indlandsisen

I april viste en opgørelse fra Grønlands Statistik, at befolkningen i Grønland drikker mindre og mindre alkohol. I 2000 drak alle over 14 år i gennemsnit 13,5 liter ren alkohol. I 2012 var tallet faldet til 9,8 liter.

Landskassen forventer i 2012 indtægter fra alkoholafgift på 245 millioner kroner.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik