Danmark

Lad det regne

Hyggelige huler, hjemmelavet modellervoks og en sparegris i papmache – regnvejr er oplagt til hjemlige aktiviteter med familien

  • Bagning samler familien i køkkenet og giver oplevelser til alle. (Foto: Polfoto)
Bagning samler familien i køkkenet og giver oplevelser til alle. (Foto: Polfoto)
1 af 1

Mest læste i Ferie

Hent flere

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

At være sammen som familie i ferien er noget af det, de fleste forældre og børn sætter allermest pris på, men når regnen rusker, og familien må holde sig inden døre, kan det være svært at finde på aktiviteter, som kan underholde de små. Når en film på dvd'en ikke er nok, må kreativiteten findes frem. Hvis ideerne ikke bobler frem af sig selv, er der inspiration at finde her. Ferie guider dig til regnvejrs-sjov i hjemmet for hele familien.

Hjemmebag

Spred duften af nybagte lækkerier i hele huset. Bagning samler familien i køkkenet og giver oplevelser til alle – oplevelser der kan nydes bagefter. For at skabe endnu mere fællesskab kan I gøre noget særligt ud af pynten. Halloween-motiver er en oplagt efterårsmulighed. På kagebutikken.dk kan du få fingrene i lige de remedier du leder efter, så kagerne bliver ekstra dekorative.

Snotmonster Cupcakes:

Ingredienser: 125 g smør, 125 g sukker, 125 g mel, to æg, 1/2 tsk salt, 1/2 tsk vanille, 1/2 dl letmælk, en teske bagepulver

Fremgangsmåde: Tænd ovnen på 200 grader. Smelt smør og rør mælk i. Pisk æg i et ad gangen. Bland mel, sukker, salt, vanille og bagepulver i en skål. Tilsæt smør, æg og mælkeblandingen lidt ad gangen og rør dejen til den er jævn. Hæld dejen i forme og bag 15-20 min.

Creme cheese Frosting: 200 g smør, 200 g flormelis, vanille, smagsvarianter f.eks. frugtfarve, frugtsaft, kokos, citron, kaffe eller hvad du har lyst til. Ingredienserne røres sammen til en luftig masse. (kilde: cupcakeopskrift.dk)

Pynt: Creme cheese frosting med grøn frugtfarve, rødt glasur til mund og øjne i brunt glasur eller købte i plastik.

Velvære

Hvilken pige elsker ikke at farvet neglene? En hyggedag med mor og masser af selvforkælelse er fantastisk. Det kan være med badekar og snittet frugt, ansigtsmasker og massage eller hårbånd og sløjfer. Gør det endnu sjovere ved selv at lave jeres produkter. På nettet kan du nemt søge efter opskrifter.

Hjemmelavet ansigtsmaske:

1/2 banan, to spiseskeer neutral yoghurt, en spiseske honning. Mos bananen sammen med yoghurt og honning, smør masken i ansigtet og lad den sidde i 15 minutter, skyl af med koldt vand. (kilde: hjemmelavetansigtsmaske.dk)

Vær kreativ

Med karton, papmache, balloner, tuscher, maling og en saks er det kun fantasien, der sætter grænser for udfoldelserne. Giv jer i kast med en sparegris, hjemmelavede påklædningsdukker, monstre eller måske masker. Husk at en voksdug og forklæder er en god ide, når kreativitet er i fokus.

Papmache:

Papmache er simpelt at lave. Rør tapetklister op i en balje, riv gamle aviser i strimler og sæt i gang. Hvis man ikke lige har fået købt tapetklister, kan man bruge mel i stedet. To dele vand og tre dele mel røres sammen til der ikke er flere klumper og bruges i stedet.

Sådan laver du en sparegris:

Pust en ballon op og kom ca. fem lag papmache på. Gør lagene så glatte som muligt og brug en æggebakke til ben og tryne. Når figuren er tørret (efter ca. en dag), skærer du hul til penge og maler grisen i de farver, du foretrækker.

Byg en hule

Med bunkevis af tæpper, puder, lagener, dyner, tøjlemmer og duge kan man bygge den perfekte hule. Det kan for eksempel være under sofabordet eller mellem forskellige møbler. Gør stemningen ekstra hyggelig ved at lyse hulen op med cykel- og lommelygter. Når hulen er færdig er det måske tid til at høre lydbånd fra biblioteket eller tegne tegninger og høre musik.

Fremgangsmåde:

Ryd sofabordet og læg et lagen hen over bordet, hvis et lagen ikke er nok til at lave vægge til hele hulen, kan I sætte flere lagner sammen med tøjklemmer. Fyld gulvet i hulen godt op med tæpper og puder, så hulen bliver blød og hyggelig. Aftal eventuelt et hemmeligt kodeord, som I skal sige, før I må komme ind i hulen, det gør legen endnu sjovere.

Lav selv modellervoks

Modeller er sjovt for de fleste. De små kan lave kunst, som kun en sand kunstner kan gennemskue og de store kan lave veludførte kreative figurer. Det er sjovt og det er endnu sjovere, hvis I selv har lavet jeres modellervoks. Og det er faktisk ret nemt at gå til.

Hjemmelavet modellervoks:

Du skal bruge: En gryde, en grydeske, en håndmixer med dejkroge, fem dl. økologisk hvedemel, tre dl. fint salt, to spiseskeer citronsyre (fås bl.a. i Matas), fem dl. vand, diverse frugtfarver.

Sådan gør du: Bland mel, salt, citronsyre, olie og vand. Varm blandingen på i en gryde og rør rundt med grydeske eller dejkroge. Når modeller-massen er tyk, tages gryden af varmen og æltes igennem på køkkenbordet. Til sidst tilsættes frugtfarve efter behov.

Modellervoksen kan holde sig i op til tre måneder i køleskabet i en plasticpose. (Kilde: Experimentarium.dk)

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik