Persondata politik

Kendte kokke laver mad i lufthavnen

Tre danske Michelin-kokke og Timm Vladimir laver mad til rejsende i Københavns Lufthavn

  • Thomas Rode, Jakob De Neergaard, Adam Aamann og Timm Vladimir er klar til at lave mad til de mange gæster i Københavns Lufthavn. (Foto: CPH)
Thomas Rode, Jakob De Neergaard, Adam Aamann og Timm Vladimir er klar til at lave mad til de mange gæster i Københavns Lufthavn. (Foto: CPH)
1 af 1
 

Tusindvis af turister fra hele verden kommer hvert år til København. Og en af de ting, der i de senere år for alvor har sat Danmark på verdenskortet er det nye nordiske køkken.

Og nu kan de flyrejsende allerede i Københavns Lufthavn komme op i de højere gastronomiske luftlag, da man i forbindelse med nordeuropas største madfestival, CPH Cooking, vil lade tre danske Michelinkokke og en kendt amatørkok lave mad til passagererne.

LÆS OGSÅ:

Se også: Fede apps til flittige flyrejsende

Fra 27. august og indtil uge 39 vil menuen i pop-op-restauranten således blive tilberedt af henholdsvis Thomas Rode fra Michelin-restauranten Kong Hans, Jakob De Neergaard tidligere chefkok fra Søllerød kro, der også er belønnet med en Michelinstjerne, Adam Aamann fra den Michelin-anbefalede Aamann smørrebrød og endelig skuespilleren Timm Vladimir, der vandt tv-programmet 'Masterchef 2011'.

LÆS OGSÅ:

Se også: Nordeuropas største madfestival i København

Kokkene glæder sig til at give de rejsende en smagsoplevelse af de helt store, når den nye pop-up restaurant slår dørene op i august ikke mindst den nye dreng i klassen, Timm Vladimir, er spændt på de nye udfordringer, der venter ham i hele to uger i selskab med kokke i Michelin-klassen:

- Jeg er enormt glad og meget beæret over at være med - og så med de andre kokke. I'm not worthy! Men jeg gør det sgu alligevel, siger Timm Vladimir.

De professionelle drenge på holdet lover dog at tage godt imod Timm og ikke mindst passagererne i lufthavnen:

LÆS OGSÅ:

Se også: Kulinarisk på kanarisk

- Jeg synes, det er sjovt at gøre mit til at få sendt folk ud i verden med et godt, solidt, sundt og velsmagende måltid i maven, siger Thomas Rode, der også er kendt fra tv-programmet '4-stjerners Middag'.

CPH Nordic Dining åbner i lufthavnen et par dage inden madfestivalen ’Copenhagen Cooking’, som indtager København fra den 24. august til den 2. september.

LÆS OGSÅ:

Se også: 10 uundværlige apps til madører

- Nordisk mad er blevet en kæmpe attraktion i hele verden, og derfor er Københavns Lufthavn også begejstret for at kunne tilbyde de rejsende noget helt ekstraordinært med CPH Nordic Dining, siger CPH’s salg- og markedsdirektør Carsten Nørland og fortsætter:

- At rejse ud i verden med en unik smagsoplevelse i bagagen, eller ankomme til Københavns Lufthavn og starte med en smagsprøve på, hvad Nordens gastronomiske hovedstad kan præstere, mener vi kan sætte prikken over i’et på en unik rejseoplevelse”.

Pop-up restauranten vil i uge 34-39 servere ny nordisk mad. Fra uge 35-39 vil menuen være tilberedt af fire kendte danske kokke.

Restauranten er åben kl. 11-20, og en Nordic Tasting Menu kan købes for 239 DKK.

Fra kl. 6 til kl. 10 sælger CPH Nordic Dining nordisk inspireret morgenmad, der kan købes i både en stor og en lille anretning. Morgenmadsmenuerne byder blandt andet på koldrøget Østersølaks, røget rensdyr, stenalderbrød og smør, myseost, multebærsyltetøj og hirsegrød med dansk honning.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik