Danmark

Jyder betaler mere for fly end sjællændere

Billetpriserne er steget langt mere fra jyske lufthavne end Københavns Lufthavn

  • Det kan godt være, at jyderne griner af københavnerne, når der skal købes fast ejendom. Men hovedstadsbeboerne kan til gengæld sende et smil den anden vej, når der skal købes flybilletter. (Foto: Colourbox.com)
Det kan godt være, at jyderne griner af københavnerne, når der skal købes fast ejendom. Men hovedstadsbeboerne kan til gengæld sende et smil den anden vej, når der skal købes flybilletter. (Foto: Colourbox.com)

Det er en fordel at bo tæt på Københavns Lufthavn, hvis man vil have fingre i en billig billet til et rutefly. Jyderne oplever nemlig at skulle betale op til det dobbelte for flybilletten afhængig af, hvilken lufthavn man flyver fra.

Og der er store regionale forskelle. Selv om billetpriserne i Aalborg er faldet med tre procent i løbet af tre år, så ligger de stadig omkring 65 procent højere end de laveste priser ved afrejse fra Københavns Lufthavn, viser tal fra Travelmarket.dk.

- Det er på de direkte ruter fra de jyske lufthavne, at jyderne finder de bedste tilbud. Så snart man skal rejse via København, bliver det noget dyrere, siger administrerende direktør Ole Stouby fra rejsesøgemaskinen Travelmarket.dk i en kommentar.

Set over et er det blevet op til en tredjedel dyrere at rejse med rutefly fra de jyske lufthavne. I samme periode er billetpriserne fra Københavns Lufthavn kun steget med 14 procent.

Og da det i forvejen var omkring 40 procent dyrere at rejse fra den billigste jyske lufthavn, er prisforskellen blevet endnu større.

Seneste i EKSTRA

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Emil Ingvorsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk