Danmark

Vi vil ikke dele værelse med Helle T

Vi vil gerne dele værelse med Barack Obama, men vores egen statsminister er ude i kulden - også når det handler om at finde en god værelseskammerat

  • Det er ikke let at være statsminister. Og den seneste tids ballade i regeringen har ikke gjort Helle Thorning Schmidt (A) til en populær værelseskammerat. (Foto: Anthon Unger)
Det er ikke let at være statsminister. Og den seneste tids ballade i regeringen har ikke gjort Helle Thorning Schmidt (A) til en populær værelseskammerat. (Foto: Anthon Unger)
1 af 1

Mest læste i Ferie

Hent flere

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Det er ikke let at blive en populær politiker. Og bliver vi vrede over en politikers professionelle handlinger smitter det let af på vores personlige forhold til vedkommende.

Således viser en undersøgelse fra Hotels.com, at mens de fleste af os peger på den amerikanske præsident, Barack Obama, som vores foretrukne hotelværelseskammerat, så indtager den danske statsminister, Helle Thorning Schmidt (A) førstepladsen på listen over personligheder, vi helst ikke vil dele værelse med – skarpt forfulgt af Lars Løkke Rasmussen (V).

LÆS OGSÅ:

Se også: Her er verdens bedste hoteller

Dernæst kommer Enhedslistens Johanne Schmidt Nielsen (E), der som repræsentant for Folketingets yderste venstrefløj næppe vil føle sig videre flatteret over at dele tredjeplads med dullerne Paris Hilton og Mascha Vang.

LÆS OGSÅ:

Se også: Sommer i udlandet tre gange så dyr

Obama er dog ikke alene om at vække noget i danskerne, når det handler om at dele minibar, toilet og morgenmadsbuffet.

Den karismatiske amerikanske præsident er nemlig skarpt forfulgt af populære Mads Mikkelsen, mens top 5-listens øvrige pladser indtages af selveste Jesus Kristus, mytiske Marilyn Monroe og alle tiders spasmager Dirch Passer.

LÆS OGSÅ:

Se også: Sovjetisk krigsskib er blevet hotel

Mens den amerikanske præsident altså er hot, så er mange af de danske toppolitikere not, når det handler om at dele hotelværelse med dem.

- Det er helt typisk, at man enten elsker eller hader politikere. Men derfor er det alligevel meget sigende at se på data som dem, vi har fået ud af vores Plus One-undersøgelse, fortæller Yvonne Bonanati fra Hotels.com.

LÆS OGSÅ:

Se også: Check ind på skilsmissehotellet

Top 5: Personligheder vi helst ville dele værelse med

1. Barak Obama

2. Mads Mikkelsen

3. Jesus

4. Marilyn Monroe

5. Dirch Passer



Top 5: Personligheder vi helst IKKE ville dele værelse med

1. Helle Thorning Schmidt

2. Lars Løkke

3. Johanne Schmidt Nielsen/Paris Hilton og Mascha Vang

4. Michael Jackson

5. Jesus

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik