Persondata politik

Victor blev Legolands gæst nummer 50 million

9-årige Victor Nesgaard fra Give gik tirsdag gennem tælleapparatet som Legolands gæst nummer 50 million.

  • 50 millioner gæster har gået gennem tælleapparaterne til Legoland i Billund siden åbningen i 1968. (Foto: Finn Heidelberg/Polfoto)
50 millioner gæster har gået gennem tælleapparaterne til Legoland i Billund siden åbningen i 1968. (Foto: Finn Heidelberg/Polfoto)
1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

50 millioner gæster har gået gennem tælleapparaterne til Legoland i Billund siden åbningen i 1968.

Onsdag middag blev tallet nået, da 9-årige Victor Nesgaard fra Give gik gennem porten til det 140.000 kvadratmeter store tivoliland, og det blev fejret på behørig vis.

Ud over Victor var hans tvillingsøster, mor og bedstefar med, og de blev mødt med konfetti, musik og et hav af figurer og mennesker, der ville lykønske dem.

- Da Victor satte billetten i automaten ved indgangen, lød der et brag, og der var konfetti overalt, siger Victors mor, Susanne Nesgaard.

- Jeg tænkte nok, at det var en form for jubilæum, men da jeg så skiltet med "Tillykke til gæst nummer 50.000.000", gik det op for mig, at det var Victor. Det vil han huske for evigt, siger hun.

Ud over den umiddelbare fejring modtog Victor et sæsonpas til de næste 50 år.

Desuden fik familien 50 sekunder til at tømme verdens største Lego butik, som netop ligger i Legoland. Det blev til klodser for 21.000 kroner, hvilket var mere end den lykkelige vinder selv kunne slæbe ud i bilen.

- Mon ikke vi får travlt med at bygge de næste dage. Især bedstefar, som gik målrettet efter de store æsker, må give en hånd med, fortæller Susanne Nesgaard.

Da Legoland åbnede 7. juni 1968, regnede man med at få 200.000 gæster om året, men endte med allerede den første sæson at få besøg af hele 625.000 gæster.

Siden er antallet af gæster steget år for år, og de seneste år har det ligget stabilt på over 1,7 millioner.

- Vi kunne godt se i prognoserne, at vi ville runde gæst nummer 50 million først på sommeren, og det er rigtig skønt at få udløst spændingen og plante denne milepæl i Legoland-parkens historie, fortæller direktør Henrik Höhrmann.

Ud over Legoland i Danmark ligger der lignende parker i England, Tyskland, Malaysia samt to i USA.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik