Persondata politik

Sommerhusene er dyrest i Nyborg

Der er billige sommerhuse at få på Lolland og Ærø, mens Nyborg er landets dyreste sommerhuskommune.

  • Der er smukt i Nyborg, og udsigten til Lillebæltsbroen gør næppe sommerhuspriserne mindre. (Foto: Anders Brohus/Polfoto)
Der er smukt i Nyborg, og udsigten til Lillebæltsbroen gør næppe sommerhuspriserne mindre. (Foto: Anders Brohus/Polfoto)
1 af 1
 

Hvis man tror, at Skagen eller Hornbæk ligger i Danmarks dyreste sommerhuskommune, så tager man fejl. Danmarks dyreste sommerhuskommune hedder nemlig Nyborg.

Det viser en opgørelse, som ejendomsmæglernes fælles boligportal, boligsiden.dk, har lavet for Realmæglerne.

LÆS OGSÅ:

Se også: Sommer i udlandet tre gange så dyr

Først på tredjepladsen over landets dyreste kommune finder man Helsingør kommune med sommerhusdestinationer som Hornbæk og Ålsgårde. Her koster sommerhusene i gennemsnit 1000 kroner mindre pr. kvadratmeter end i Nyborg.

LÆS OGSÅ:

Se også: Camping for begyndere

Realmæglerne forklarer den overraskende statistik med, at der er større potentielle udlejningsindtægter i nogle kommuner end i andre.

Typisk er der ifølge ejendomsmæglerkæden ikke så stort potentiale for at leje sommerhuse ud i sjællandske kommuner.

LÆS OGSÅ:

Se også: For nu' det Sigurds Samsø-time

Omvendt holder de tyske turister hånden under priserne i Vestjylland, hvor sommerhusejere kan regne med stabile lejeindtægter år efter år.

Ønsker man sig et billigt sommerhus, skal man drage mod syd eller vest. På Lolland koster sommerhusene i gennemsnit 10.021 kroner pr. kvadratmeter, og det gør Lolland til landets billigste sommerhuskommune.

Vesthimmerland og Ærø følger lige efter med kvadratmeterpriser på under 10.500 kroner.

Her er de dyreste og billigste sommerhuse

Ejendomsmæglernes fælles boligportal har opgjort, hvilke kommuner der har de dyreste og de billigste sommerhuse:

De dyreste sommerhuskommuner (kroner pr. kvadratmeter):

Nyborg: 27.703

Egedal: 27.352

Helsingør: 26.609

Dragør: 24.051

Kolding: 23.729

Aarhus: 23.538

Billund: 23.291

Tårnby: 23.241

Kerteminde: 22.716

Esbjerg: 22.218

De billigste sommerhuskommuner (kroner pr. kvadratmeter):Lolland: 10.021

Vesthimmerland: 10.217

Ærø: 10.489

Frederikssund: 10.972

Faxe: 11.027

Kalundborg: 11.211

Aalborg: 11.350

Holbæk: 11.448

Samsø: 11.457

Vordingborg: 11.515

Tallen er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for handlede fritidshuse i perioden 1. juni 2011 til 1. juni 2012 - begge dage inklusive.

Kilde: Boligsiden.dk for Realmæglerne.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik