Danmark

Danskerne er verdens smukkeste

Vi slår konkurrenterne med flere længder, når det kommer til skønhed, viser ny undersøgelse

  • Jo, hende kan vi godt være stolte af. Måske er det hende, der har været i folks tanker, når de har stemt på danskerne som verdens smukkeste mennesker? (Foto: Reklame for Triumph/Rankin)
Jo, hende kan vi godt være stolte af. Måske er det hende, der har været i folks tanker, når de har stemt på danskerne som verdens smukkeste mennesker? (Foto: Reklame for Triumph/Rankin)

Som om, vi ikke allerede vidste det!

En undersøgelse bekræfter nu, at danskere er verdens smukkeste folkefærd - og det gælder både mænd og kvinder.

Nu skal det dog lige nævnes, at det er danskerne selv, der er blevet spurgt i en undersøgelse lavet af Hotels.com. Og - sådan helt objektivt set - så kan det måske godt aflæses af statistikken: 46 procent af de adspurgte mener, at danske kvinder er de smukkeste og på andenpladsen med 'kun' 19 procent ligger de svenske flickor.

Listen over de smukkeste mænd taler stort set samme sprog: danske mænd topper listen med 53 procent af stemmerne og er altså langt foran nummer to - de italienske mænd.

Om vores anerkendelse af egen skønhed deles i resten af verden, vides ikke. Men sikkert er det, at vi ikke sætter pris på belgisk charme. De skraber bunden af begge lister.

Seneste i EKSTRA

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk