Danmark

Vær aktiv i regnvejr

null

  • Der er masser at tage sig til i Jesperhus Blomsterpark i Nordjylland, selv om det regner. (Foto: Rumle Skafte)
Der er masser at tage sig til i Jesperhus Blomsterpark i Nordjylland, selv om det regner. (Foto: Rumle Skafte)
1 af 1

Mest læste i Ferie

Hent flere

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Vi kan ikke komme uden om, at den danske sommer ikke altid er til at stole på. Således besøger jeg Jesperhus Blomsterpark i silende regn, men finder ud af, at det på nogle områder er en fordel.

- Normalt skal man stå i kø i lang tid for at prøve de forskellige aktiviteter, men i dag kan ungerne prøve det hele uden ventetid. Og så længe de bare har regntøj på, er de jo ligeglade, siger lærerinden Lærke fra Oddense Skole.

Det er sandt. De gule, røde og blå regnfrakker render rundt med smilende børn indeni. De gyser over krokodillen, der bor på den indendørs legeplads, kigger med åben mund og forundring på de mange dyr i den gennemførte Junglezoo og giver pokker i regn, når de suser rundt i minibilerne og karrusellerne udenfor.

Som erfaren eventyrer bliver jeg ret imponeret over Jesperhus. Især fordi alle tænkelige ønsker for ferieunderholdning er samlet på et sted. Bare feriecenter-delen er et kæmpe område med indendørs og udendørs aktiviteter. Og når det tisser ned udenfor, kan man med fordel plaske rundt i det indendørs badeland, bowle - eller - det mest hyggelige jeg oplever - male T-shirts og lave perler med Jesperhus' maskot, Jungledyret Hugo. Det er ganske gratis, men scorer mange point hos børnene.

- Det er sjældent, at man har tid til at sidde i flere timer derhjemme og lave perler med sine unger, lyder det fra en far, der bestemt synes, det er hyggeligt.

Bliv inspireret på jesperhus.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik