Persondata politik

Vi blotter os gerne

Størstedelen af ekstrabladet.dks læsere er ligeglade med afslørende bodyscanner

  • Ekstrabladet.dks læsere synes tilsyneladende ikke, at scanneren er for afslørende. (Foto: DPA/Scanpix)
« Forrige
Ekstrabladet.dks læsere synes tilsyneladende ikke, at scanneren er for afslørende. (Foto: DPA/Scanpix)
1 af 2
Næste »

Mest læste i Ferie

Hent flere
 

Lufthavnens nye våben i kampen mod terrorisme er en såkaldt bodyscanner. En scanner, der kan afslører skjulte ting gemt på kroppen. Men det er ikke alt.

Scanneren viser også meget tydeligt, hvis man har pircinger eller silicone i det ene eller det andet og den viser også kroppens konturer. Men tilsyneladende er vi knap så blufærdige her i landet.

Størstedelen ligeglade
Ifølge Ekstra Bladets egen undersøgelse synes 56 procent af de adspurgte ikke, at scanneren afslører for meget, mens 44 procent synes, den gør.

Scanneren formodes at blive standardudstyr i alle lufthavne, hvis den bliver en succes. Den vil lette sikkerhedskontrollen betydeligt og spare tid.

Foreløbig kan man vælge, om man vil bruge scanneren, eller den 'gamle' løsning, hvor man bliver visiteret, hvis maskinen bipper.

Langt ude
Som Ekstra Bladet tidligere har beskrevet er scanneren blevet skældt ud for at være for afslørende over for specielt børn. Det er blevet diskuteret på 'Nationen', og jeg har også modtaget en del mails omkring emnet.

- Jeg er den 'gammeldags' blufærdige type. Det er sgu da for langt ude, at man skal optræde i Adam og Eva kostume for at kunne rejse, skriver en læser.

Skal tænke sig om
En anden har et mere nuanceret billede.

- Nøgenhed er ikke i sig selv ulovligt. Og det er gået for langt, når selv nudistbilleder efterhånden regnes som 'børneporno'. Det mener jeg ærligt talt er hysteri.

- Når dette er sagt, så er det en balance. For man kan jo på de x-raybilleder tydeligt se mandens diller og det hele. Så hvis nu en person, der tænder på børn, kommer til at bestride det job der, så kan han jo sidde der og blive småliderlig bare ved at kigge x-raybilleder hele dagen. Og det er jo ikke hensigtsmæssigt. Ligeså lidt som det er, at en voksen heteroseksuel mand, sidder og ser kvindernes bryster klart og tydeligt.

Det kræver meget professionalisme og stiller store krav til folks dannelse og personlighed at bestride det der job i hvert fald.

Kom snart
Men en tredje læser mener, at scanneren er rigtig fornuftig.

- Efter hvad jeg har kunnet læse mig til, bliver der jo ikke taget et permanent billede. Når den rejsende forlader maskinen, vil billedet blive slettet fra maskinens hukommelse.

Jeg glæder mig til, at vi engang får en i 'min' lufthavn. Ikke på grund af billederne, men fordi det vil lette arbejdsgangen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik