Danmark

TV: Jyder får Danmarks længste rutchebane

Djurs Sommerland er til maj klar med en kilometer laaaaaang rutchebane

  • Videoen kan desværre ikke vises
1 af 1

Mest læste i Ferie

Hent flere

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Se en animation af Juvelen i tv-klippet over artiklen
----------------

Du skal helt til Australien, hvis du vil prøve en lignende rutchebane end den, som Djurs Sommerland står klar med ved sæsonåbning 4. maj.

Navnet er Juvelen.

- I stedet for en traditionel rutchebane, hvor du bliver ført rundt af tynngdekraften, vil du her blive skudt afsted to gange.

- Vi kalder det dobbelt-launch.

Sådan fortæller administrerende direktør, Henrik B. Nielsen, der står i spidsen for sommerlandet til ekstrabladet.dk.

70 millioner kroner har de måtte punge ud med, men så kan Djurs Sommerland også give gæsterne en oplevelse med 85 kilometer i timen og op til et tryk på 4G.

Det er dog ikke tænkt, at rutchebanen skal være den vildeste, men en stor oplevelse for børn helt ned til seks år.

Kravet for at få en tur bliver formentlig, at man er over 120 centimeter.

Artiklen fortsætter under billedet







Fald i besøgstal
En jævn stigning i besøgstallet set over en femårig periode, blev i 2012 afløst af et fald på cirka 39.000 gæster.

Fra 662.000 gæster i 2011 til 623.000 gæster i 2012.

Men direktøren ser ikke det som et udtryk for, at folk er ved at være mættede af at komme ud i sommerlandene.

- Det er en lille nedgang. Og den kan ene og alene tilskrives dårligt vejr.

- I stedet forventer vi en stigning over de næste to år, så vi kommer over 700.000 besøgende, siger Henrik B. Nielsen.

Han fortæller desuden, at investeringen i Juvelen er den største nogensinde, men at de fortsætter med at udvide parken de kommende år.

Fakta om Juvelen

Type af rutschebane

Double launch coaster – den eneste af sin slags i Europa.

To gange undervejs bliver gæsterne accelereret op i fart.

Familierutschebane – forventet højdekrav er minimum 120 centimeter.

Banedesign

Længde 1 kilometer – Danmarks længste.

Areal 12.000 m2.

Lav højde – flere steder med en skinnehøjde på 1 meter over jorden, så gæsterne får en unik fartfornemmelse.

Hurtige sving fra side til side – op til 80 graders hældning.

Rutschebanen bliver rejst på i alt 429 fundamenter, der støbes af 5500 m3 beton.

Vogne

Type ATV’ere – den første af sin slags i en europæisk forlystelsespark.

Antal To vognsæt med hver 9 x 2 ATV’ere – plads til i alt 18 personer ad gangen.

Fastspænding Bøjle over lårene.

Tid, hastighed og kapacitet

Turens længde 1 minut og 30 sekunder.

Topfart 85 kilometer i timen.

Kapacitet 820 passagerer i timen.

Besøgstal

2007: 487.128 gæster

2008: 528.023 gæster

2009: 550.063 gæster

2010: 575.127 gæster

2011: 662.410 gæster

2012: 623.000 gæster

Kilde: Djurs Sommerland

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik