Persondata politik
Danmark

Stress af på moderne bondegårdsferie

Ungerne kan udforske vandhuller og hønsene render frit omkring. Find den indre ro på Ærø

  • Der er masser af tid til at kramme en lille kattekilling på den lille gård Vesteraas.
« Forrige
Der er masser af tid til at kramme en lille kattekilling på den lille gård Vesteraas.
1 af 2
Næste »

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Ferie på Ærø handler om at stresse ned og slappe af. Og når hverdagens ræs er lagt på hylden, kan man pludselige høre klokkefrøerne kvække i skumringen og se guldsmedene danse på vandspejlet i en lille sø.

På toilet med tyren
På det lille økologiske landbrug Vesteraas, der er ejet af Nils, Maja og deres tre små døtre, er Ærøs enestående natur attraktionen i sig selv.

- Naturen byder på fantastiske eventyr, men man opdager dem først, når man giver sig tid til lige at tage en dyb indånding, fortæller Nils Ørum. Han er foruden gårdejer og naturvejleder også brygmester på Ærøs anerkendte mikrobryggeri, Rise.

Gården har to ferielejligheder, begge med pejs og eget køkken – hvor køleskabet naturligvis er fyldt op med specialøl fra Rise Bryggeri ved ankomsten. Og glemmer gæsterne under lidt avislæsning på toilettet, at de er på landet, er der en overraskelse i vente, når de løfter hovedet. Badeværelset i den ene lejlighed har nemlig et vindue, der vender direkte ind til stalden, så tyren kan følge med, når der bliver ’pustet grise op’.

Se flere artikler fra Ekstra Bladets rejse Danmark Rundt

Fjernsynet fjernet
Ungerne kan frit flyve med drager ved stranden, udforske vandhuller og lege med stedets mange kattekillinger, kyllinger og kalve. I folden, hvor de små og nysgerrige Dexter køer render rundt, kommer køernes muler helt tæt på, hvis man har tålmodighed til at sidde stille. Men én ting mangler: fjernsynet. Ifølge Nils Ørum er der dog slet ikke tale om en mangel.

- Gæsterne skal ikke sidde bedøvede foran et fjernsyn. Så giver de sig nemlig ikke tid til at opdage, når en edderkop drister sig til at kravle op ad væggen. Og af dem har vi for resten nogle ordentlige krabater, siger Nils Ørum. "danmark rundt"

Læs mere på vesteraas.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik