Camping i hovedstaden er yt

Det myldrer med nye hoteller i København og omegn, mens campisterne ikke har mange nye muligheder at gribe efter

  • (Foto: Jens Dresling/Polfoto)
(Foto: Jens Dresling/Polfoto)
1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Det vrimler med overnatningsmuligheder i København og omegn, hvis man vel at mærke vil bo på hotel. Men holder du af campinglivets glæder og har en velfungerende campingvogn, står udbuddet af campingpladser fuldstændig i stampe.

Læs også: Av! Av! Min ferie

De seneste fem år er der i området ikke opført flere pladser. Hvis du kommer forbi hovedstaden uden for højsæsonen, så findes der kun to campingpladser inden for en radius af 15 km fra Rådhuspladsen, hvis du fraregner autocamper-pladsen, der ligger ved Fisketorvet.

Camping er strandet
Siden 2005 har Københavns Kommune ellers haft planer om at bygge en stor campingplads på en knap ni hektar stor grund ved siden af Bella Center, tæt på Metro og motorvej. Men projektet har været strandet i flere år, og i mellemtiden er hotellerne som kvikgræs skudt op over hele Københavnsområdet.

Planen er en stor campingplads ved siden af Danhostels vandrerhjem over for Bella Center med plads til både telte, campingvogne og autocampere. Men selv om der forrige år blev bevilget tre mio. kr. til projektet, går der lang tid, inden pladsen måske bliver til virkelighed.

Hos Center for Park og Natur i Københavns Kommune bekræfter centerchefen, Jon Pape, at man er klar til at gå i luften med en model, hvor en eller flere forpagtere skal drive pladsen.

Læs også: Burma for badedyr

– Jeg fornemmer efter drøftelser med mulige aktører, at det er op ad bakke. Vi mærker en tilbageholdenhed i branchen, siger han.

Så sent som for to til tre år siden fik området skiftet al jorden på overfladen, hvor der tidligere var losseplads. Efter drøftelser med mulige forpagtere vil kommunen overlade så meget af detailplanlægningen som muligt til forpagteren.

Vandrehjem og camping
På den måde håber kommunen, at udbuddet vil være mere tillokkende for interesserede. Men kommunen ventes dog at sætte så mange specifikke krav, at prisen for at få lov til at drive pladsen kræver en investering på over ti mio. kr.

En mulig forpagter af den kommende plads kunne være vandrerhjemmet, der ligger klos op ad den påtænkte grund.

Hos Danhostel synes man, det er et rigtigt spændende projekt og mener, at der er et behov for en moderne campingplads ved Bella Center tæt på Københavns centrum.

Læs også: Det siger forsikringen til din Facebook-feriestatus

– En mulighed kunne være, at pladsen blev drevet sammen med Danhostel Copenhagen Amager med de synergieffekter, det vil give. Vi vil rigtig gerne i dialog med Københavns Kommune, og Danhostel har sammen med de nye ledere af Danhostel Copenhagen Amager bedt om et møde med Københavns kommune, hvor vi også håber at kunne drøfte en mulig campingpladsløsning, hvis kommunen er interesseret, siger Ina Thorndahl, der er direktør hos Danhostel.

Hos Københavns Kommune tør de ikke gætte på, hvornår den planlagte plads står færdig, men håber, der går omkring 18 måneder, fra aftale med en forpagter er indgået.

Sidste gang der åbnede en ny helårsplads i København var på Amager, hvor Copenhagen Camping i Dragør åbnede i 2007.

Læs også: Westlife-stjerne får flip på Ryanair-chef

Campingpladser i hovedstadsområdet:

Tangloppen Camping i Ishøj

Copenhagen Camping, Dragør

DCU-Absalon Copenhagen Camp i Rødovre

Bellahøj Camping i København NV

Ishøj Strand Camping i Ishøj

Copenhagen City Camp i København

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik