Persondata politik

Guide til sensommer-sjov i Danmark

Selv om sommeren går på hæld, er der stadig masser af dejlige oplevelser over hele landet. Her er et udpluk af aktiviteter for store og små

1 af 1

Seneste i EKSTRA

Hent flere
 

Food Festival, Aarhus

Der bliver rig mulighed for at tage et par ekstra kilo på, når Aarhus fra 7.-9. september for første gang slår dørene op for Food Festival.

På det i Aarhus velkendte område Tangkrogen bliver der opbygget en hel by, hvor man kan komme på tang-safari, øve sig i pølse-stopning, tage i mad-biograf, på gourmet-picnic i vandkanten og meget, meget mere. Én ting er sikkert – der er ingen undskyldning for at gå sulten hjem.

Hvornår: 7.-9. september

Læs mere: http://foodfestival.dk

Aarhus Festuge, Aarhus

Aarhus Festuge er med tiden nærmest blevet selve definitionen på sensommer i Aarhus. Temaet i 2012 er 'Big – size matters'. Der er som altid hundredvis af kulturelle tilbud til hele familien, fra kendte internationale navne til lokale kunstnere. Lyt til jazz i folketeltet, se natcabaret i spejlteltet, kom på særrundvisninger i kunstens verden på ARoS, gøgl rundt med klovne og jonglører eller slip ungerne løs i kæmpe hopppeborge.

Hvornår: 31. august-9. september

Læs mere: http://aarhusfestuge.dk/

Sort sol, Aabenraa

Stæreflokke på op imod en million fugle samles om foråret og efteråret i Tøndermarsken og Ribemarsken, når de er på træk. Naturfænomenet er en helt særlig oplevelse, når de enorme stæreflokke danner smukke mønstre på himlen. Hos Sort Safari er det muligt at tage med på guidede sort sol-ture.

Hvornår: Løbende

Læs mere: www.sortsafari.dk

Dragefestival, Møn

Himlen over Møn bliver flot og farverig, når den i starten af september spækkes med drager af enhver slags. Dragefestivalen afholdes hvert år, og både børn og voksne deltager i konkurrencen om at blive den bedste dragebygger – med præmier til de flotteste drager. I år er der også opvisning af professionelle dragebyggere.

Hvornår: 8. september

Læs mere: www.dragefestival.dk

Sildemarked, Stege

En lækker sild kan alle vel lide, og hvert år i starten af september afholdes sildemarkedet i Stege, og middelalderens sildeeventyr bliver igen levende på havnens kajer og i byen. Fiskerne lægger til ved kajen og sælger friske sild, direkte fra kutteren. Lokale specialiteter tilbydes, og der er smagsprøver alle vegne. For eksempel spiser ægte mandfolk den traditionelle mønske 'sort sild' med hoved, hale og det hele. Tøsedrengene kan dog godt få fisken renset først. Ved sildemarkedet bliver sanserne mættet af lækre sildemadder, middelaldermusik og masser af maritime aktiviteter.

Hvornår: 7.-8. september.

Læs mere: www.sildemarked.dk

Kaffe på hjernen, Middelfart

Selv om kulden ikke for alvor banker på døren endnu, så går der ikke længe, før sommerens iskaffe skal skiftes ud med dampende varm kaffe – og masser af den. Kaffe er lige så stor en videnskab som vin, og hos Danmarks eneste 'kaffeakademi' afholdes der løbende minikruser på et par timer.

Akademiets kafferister fortæller om stedets mange typer kaffebønner fra hele verden, hvordan de forberedes, ristes og til sidst brygges. Akademiet står desuden bag en helt særlig form for engangs-brygger, der er nem at tage med på camping, vandretur eller lignende.

Der bliver smagt på masser af kvalitetskaffe, og der er selvfølgelig også mulighed for at købe friskmalet kaffe og bønner med hjem.

Hvornår: Løbende

Læs mere: danish.growerscup.com

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik