Dansk sommerland tager titlen som det bedste i Norden

Over 50.000 børnefamilier fra hele Norden har kåret et dansk sommerland som Nordens bedste

Djurs Sommerland teaser for deres nye forlystelse 'DrageKongen', efter de har vundet en nordisk pris. Foto: PR
Djurs Sommerland teaser for deres nye forlystelse 'DrageKongen', efter de har vundet en nordisk pris. Foto: PR

De kan roligt juble på Djursland.

For fjerde år i træk er Djurs Sommerland vinder af brugerafstemningen på Sveriges største familierejseside, Barnsemester, om, hvilket sommer, der er Nordens bedste.

Over 50.000 børnefamilier fra hele Norden har stemt, og det blev altså sommerlandet på Djurs, som stak af med titlen.

- Vi er utroligt stolte over, at så mange igen i år har stemt på os som Nordens bedste sommerland. Det viser os, at vi rammer rigtigt med vores store investeringer i nye forlystelser, der kan give børnefamilierne anderledes oplevelser. En meget stor del af fortjenesten ligger også hos vores engagerede medarbejdere, siger Henrik B. Nielsen, som er administrerende direktør i Djurs Sommerland.

Nyhed venter gæsterne
Besøgende, der i år skulle få lyst til at lægge vejen forbi Djurs Sommerland, kan se frem til en nyhed af de lidt større - og farligere.

Ferie - 16. mar. 2017 - kl. 21:37 Delfiner og bjørne lider i cirkus - turister tager selfies

Forlystelsesparken åbner DrageKongen, der med en længde på 825 meter og en topfart på 85 km/t bliver Europas længste og hurtigste såkaldte Family Suspended Coaster.

- Årets nye store forlystelse er en Family Thrill Coaster, der bliver placeret midt i et stort asiatisk univers. DrageKongen vil helt sikkert opleves som både spændende og grænseoverskridende for alle fartglade gæster på trods af, at børn fra blot 120 cm. kan prøve den, siger Henrik B. Nielsen.

Forlystelsen koster 90 millioner kroner.

Siden 2008 har Djurs Sommerland investeret over 400 millioner kroner i nye forlystelser.

I samme periode er besøgstallet steget med over 50 procent til 744.000 i 2016.

Djurs Sommerland åbner for årets sæson lørdag den 6. maj.

Se alle resultaterne fra den store afstemning her.

Se også: Få både dobbeltseng og eget værelse i nye fly

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen