Dansker på sindssyg rejse: Besøger alle verdens lande uden at flyve

Torbjørn C. Pedersen forlod Danmark i 2013 og kommer ikke hjem igen, før han har besøgt alle verdens lande uden at stige ombord på et fly

Torbjørn C. Pedersen vil være den første i verden, der rejser til alle verdens lande uden at flyve. Privatfoto.
Torbjørn C. Pedersen vil være den første i verden, der rejser til alle verdens lande uden at flyve. Privatfoto.

At besøge alle verdens 203 lande lyder som et vanvittigt projekt. Og at gøre det uden at stige ombord på et fly og uden at være hjemme én eneste gang, er der ingen, der har gjort før.

Men nu er danske Torbjørn C. Pedersen over halvvejs i missionen med 121 lande bag sig og 82 lande foran sig.

- Udfordringen er et bjerg, der endnu mangler at blive besteget, skriver 37-årige Torbjørn C. Pedersen til Ekstra Bladet fra Kenya.

Se også: Han har besøgt alle lande i verden  

Chikaneret og headlocket
På sin vej op ad 'bjerget' har han blandt andet være i headlock hos selveste 'The Mountain' fra Game of Thrones, og han har friet til sin kæreste på toppen af Mount Kenya.

Men han har også siddet fast i pakisen, da han var ombord på en rejetrawler i Nordatlanten. Han har været alvorligt syg med malaria. Han kunne ikke finde en vej væk fra Grønland. Han er blevet anklaget og chikaneret i Centralafrika, og han troede, det var slut, da han ombord på et containerskib blev fanget i en storm.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På sin rejse har Torbjørn C. Pedersen blandt andet mødt 'The Mountain' fra 'Game of Thrones'. Privatfoto.
På sin rejse har Torbjørn C. Pedersen blandt andet mødt 'The Mountain' fra 'Game of Thrones'. Privatfoto.
 

Se også: Turister i krise: Tigger på gaden efter land gør penge værdiløse

 

- Jeg kunne ikke ligge i min seng uden at falde på gulvet. Men da besætningen var rolig og munter, vidste jeg, at alt var i orden, og jeg kunne slappe af, skriver Torbjørn C. Pedersen.

Han har haft utallige problemer med at skaffe visa, og sværest af alt var det at komme ind i Ækvatorial Guinea. Det tog tre måneder at få visum og 26 dage at krydse grænsen.

Giver aldrig op
Men man giver ikke op, når man hedder Torbjørn C. Pedersen og har sat sig et mål for øje. Ting er muligvis svære, men aldrig umulige.

- Det er en yderst opslidende rejse, der kræver meget mere, end jeg nogensinde havde troet. Ofte har jeg været træt, og til tider har jeg mistet modet. Når man er træt, sulten, frustreret og alene, kan det være svært at finde motivation.

(Artiklen fortsætter under billedet)

På toppen af Mount Kenya friede Torbjørn C. Pedersen til sin kæreste, der har besøgt ham ti gange, siden han forlod Danmark. Privatfoto
På toppen af Mount Kenya friede Torbjørn C. Pedersen til sin kæreste, der har besøgt ham ti gange, siden han forlod Danmark. Privatfoto
 

Se også: Teenager sagsøger flyselskab: Brændte hans kønsdele  

- Så er det, at man tænker: 'Hvorfor gør jeg dette? Hvorfor tager jeg ikke hjem? Hvem gør jeg dette for?' Men jeg har endnu ikke givet op. Her på projektet giver vi ikke op, skriver Torbjørn C. Pedersen. 

Og netop nu, hvor han befinder sig i Kenya, har han problemer med at få visum til Etiopien.

- Men vi finder en løsning, lyder kommentaren til det lille bump på vejen.

Verden skal skildres positivt
Og skal den 37-årige rejsende sætte ord på hvorfor, han dog har kastet sig ud i så vildt et projekt, koger han det ned til to simple ting: Muligheden og udfordringen.

Desuden vil Torbjørn C. Pedersen dele de positive historier fra verdens lande for at bekæmpe de negative historier, han mener, man til dagligt ser i medierne.

'A stranger is a friend you've never met before' (En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu). Privatfoto
'A stranger is a friend you've never met before' (En fremmed er en ven, du ikke har mødt endnu). Privatfoto
 

- Der er meget lidt sammenhæng mellem, hvad de fleste tror om verden, andre mennesker og andre kulturer, og den verden, jeg ser, vi lever i. Jeg tror, dette skyldes den måde, vores medier beskriver verden. Siger man Sierra Leone, så husker folk Ebola og bloddiamanter. Ikke smukke strande, grønne bjerge, latter, natur og smartphones.

Torbjøn C. Pedersen forlod Danmark som 34-årig i 2013, og hans bedste bud er, at han vender tilbage som 40-årig i 2019.

Ferie - 29. nov. 2016 - kl. 21:00 Her er verdens (måske) mest bizarre forlystelsespark  

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i ferie
Hent flere
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen