Denne lille detalje på flyet betyder meget mere end du tror

Du får et hint – detaljen findes på vingen

Denne lille detalje er essentiel for flyets performance. Foto: PR
Denne lille detalje er essentiel for flyets performance. Foto: PR

Har du nogensinde hørt om 'winglets'? Højst sandsynligt ikke.

Men rent faktisk er de utroligt vigtige, når du flyver afsted mod nye himmelstrøg.

Når du sidder i flyet, kan du se dem, hvis du kigger ud af vinduet ved vingen.

For enden af vingen er spidserne bøjede opad, og det er netop disse, der kaldes 'winglets'.

Se også: Er dette verdens grimmeste fly?

Og de har en afgørende rolle for at holde flyet i luften.

Det forklarer flyselskabet Quantas ifølge News.com.au.

Reducerer den hvirvlende luft
De små 'winglets' skal reducere den luft, der kommer hvirvlende som små spiraler mod flyets vinger, når det er i luften.

Denne luft trækker nemlig i flyet, og det er ikke specielt ideelt for et fartøj, der gerne skulle holde sig lige i luften.

- Trækket skaber ekstra modstand på et fly, og det betyder, at vi er nødt til at bruge mere power og brænde mere brændstof af for at stå imod det, skriver Quantas i en pressemeddelelse.

Udover at reducere den hvirvlende luft hjælper 'winglets' også med at holde flyet stabilt og give passagererne en mere behagelig flytur.

Se også: Dansk turisme sætter endnu engang rekord

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen