Det kan redde dig under styrt: Drop joggingbukserne når du flyver

Behold skoene på, drik ikke for meget og hold dig fra billige flyselskaber er blandt de råd, der kan redde dit liv under flystyrt

Også kendissser som Paris Hilton foretrækker behageligt tøj, når hun flyver. Men det kan være farligt. Foto: All Over Press
Også kendissser som Paris Hilton foretrækker behageligt tøj, når hun flyver. Men det kan være farligt. Foto: All Over Press

At flyve er en af de sikreste måder overhovedet at rejse.

Langt flere dør eksempelvis i trafikken på vejene.

Men alligevel er mange bange for at forlade landjorden.

Nu giver vi dig sammen med The Sun og flyekspert Christine Negroni ni råd til, hvad du kan gøre for at øge din sikkerhed om bord på et fly.

Undgå billige flyselskaber
Første råd er at styre uden om flyselskaber fra lande, som ikke kontrollerer selskaberne særlig strengt, og hvor kontrollen er mere lempelig. Så sikrer du dig, at flyene er gennemtjekkede.

Selv om det kan være fristende at spare penge, så får man, hvad man betaler for.

Selskaber som Ryanair er ikke farligere end dyrere selskaber, fordi de i stedet tjener deres penge på for eksempel folks bagage.

Lyt til sikkerhedsinstruktionerne
Ifølge The Suns råd er det også en god idé at lytte til sikkerhedsinstruktionerne, som personalet ofte stiller sig i midtergangen og fortæller inden afgang.

Se også: Her kan du rejse hen for din restskat

Det er sådan, at mange mennesker i nødssituationer panikker og orienterer sig efter, hvad andre gør. Hvis ingen har lyttet til sikkerhedsinstruktionerne, så ved ingen, hvad de skal gøre i en nødssituation.

Vent med sovepillen
Hvis du skal på en lang flyvetur, kan det være rart med en sovepille, så du bare kan knalde brikker hele flyveturen igennem.

Men vent til efter sikkerhedsinstruktionen, og tag først pillen, efter skiltene, som informerer om, at du skal have spændt sikkerhedsbæltet, slukker.

Hav sko på under landing
Statistisk set er landingen den farligste periode ved en flyvetur.

Derfor anbefaler The Sun, at du sørger for at have sko på under landingen, så du er klar til, hvis der for eksempel er meget varmt på gulvet på grund af brand, eller hvis flyet nødlander et sted, hvor du ikke kan klare dig uden sko.

Drop jogging-bukserne
Selv om det er behageligt at have jogging-bukser på lavet i polyester, skal du måske lade være på flyveturen.

Hvis der opstår brand på flyet, er polyester nemlig en dårlig idé. Det brænder væsentligt hurtigere end bomuld og klistrer fast til huden.

Vær ikke bange for turbulens
Der kan pludselig opstå turbulens på en flyvetur og ganske ofte uden forudgående varsel.

Så når piloten rådgiver dig til at beholde sikkerhedsbæltet på under hele flyveturen, så er det, fordi piloten mener det.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Ni gode råd kan gøre din flytur endnu sikrere. Foto: Colourbox
Ni gode råd kan gøre din flytur endnu sikrere. Foto: Colourbox
 

Ferie - 1. dec. 2016 - kl. 10:07 Sådan overlever du flystyrt

Overvej at have din telefon på dig
Hvis du gerne vil have din mobiltelefon på dig i en nødssituation, skal du ikke lægge den ned i din taske.

Det kan nemlig sagtens være, du ikke har tid til at finde den frem.

Lad være at drikke mere end én genstand
Hold igen med alkoholen. Mange passagerer benytter flyturen til at få flere glas vin eller drinks, men hvis du gør det, øger du din risiko for at træffe dårlige beslutninger i farlige situationer, fordi du er påvirket af alkoholen.

Lad høretelefonerne ligge, når flyet letter og lander
Det kan være smart at høre, hvad personalet på flyet siger, når flyet letter og lander, så hav kun høretelefoner på, når flyet cruiser langt over skyerne.

Se også: Få både dobbeltseng og eget værelse i nye fly

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen