Endnu en turistby har fået nok: Rom forbyder alkohol om aftenen

Der må nu hverken sælges, købes eller drikkes alkohol efter klokken ti om aftenen i den italienske storby

Nu er der ingen rom i Rom. I hvert fald ikke sent om aftenen. Foto: Arkivfoto/Polfoto/Claus Bonnerup
Nu er der ingen rom i Rom. I hvert fald ikke sent om aftenen. Foto: Arkivfoto/Polfoto/Claus Bonnerup

Flere og flere populære turistbyer og øer har fået nok af udenlandske besøgende, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, når der kommer alkohol indenbords.

Først var det partybyen Magaluf på den spanske ø Mallorca, som tidligere på måneden indførte hele 64 turistforbud, fordi feriebyen er så træt af turister, som brækker sig, pisser og har sex i offentligheden.

Forbuddene i Magaluf dækker alt fra at klatre i træer til at have offentligt samleje og giver bøder på alt mellem 100 og 3.000 euro.

Senere på måneden fulgte partyøen Hvar i Kroatien trop og indførte bødestraffe til folk, der drikker alkohol eller går uden tøj på gaden.

Mænd, der går rundt uden trøje på, vil derfor få en bøde på 500 euro (cirka 3.700 kroner), mens kvinder, der går rundt i blot en bikinitop eller badedragt, vil få en bøde på 600 euro (cirka 4.400 kroner). Og folk, der drikker alkohol på gaden, vil få en bøde på 700 euro (cirka 5.200 kroner).

Og nu er det så den populære turistby Rom, der er blevet træt af turister, som ikke opfører sig ordentligt, når de er påvirkede af alkohol.

Det skriver The Independent.

Ferie - 7. jul. 2017 - kl. 10:54 Spansk ferieby har fået nok af bræk, pis og offentlig sex: Indfører 64 turistforbud

Ingen alkohol om aftenen
Borgmesteren, Virginia Raggi, og byrådet i den italienske hovedstad har indført et alkoholforbud i 14 af byens 15 kommuner, som er sat i effekt fra sidste weekend og frem til den 31. oktober.

Reglerne, som er udpenslet på byrådets hjemmeside, forbyder folk at indtage alkohol i offentligheden fra midnat til klokken 7 om morgenen. Fra klokken 22 og frem til midnat er det ulovligt at indtage alkohol i glasflasker.

Derudover må supermarkeder, kiosker og automater ikke sælge alkohol fra klokken 22, og barer og diskoteker skal stoppe salget senest klokken 2 om natten.

- Vi vil ikke have, at de italienske sommeraftener bliver ødelagt af episoder, som er knyttet til overdreven indtag af alkohol, udtaler borgmesteren.

Ferie - 11. jul. 2017 - kl. 21:50 Borgmester på party-ø har fået nok

Borgmesterens kommune undtaget
Ifølge The Independent er bødestraffen på 150 euro (cirka 1.100 danske kroner, red.) for at drikke alkohol og 280 euro (cirka 2.000 danske kroner, red.) for at sælge alkohol.

Der vil blive sat skilte op på engelsk, fransk, spansk og tysk i de italienske barer, som forklarer de nye regler.

Alkoholforbuddet er ikke ligefrem faldet i god jord hos de lokale i landet. Især ikke fordi den eneste kommune, der ikke er en del af forbuddet, er Ottavia, hvor borgmesteren selv bor.

Derfor mødte en såkaldt 'flash mob' op foran hendes hus, da forbuddet trådte i kraft i sidste weekend, skriver det italienske medie Il Giornale. Her stillede 'flash mob'en' sig angiveligt op og skålede i alkohol for at vise deres utilfredshed.

Se også: Av for en afbudsrejse: Det dårlige danske vejr får priserne i top

Magaluf er et af de steder, som har indført bødestestraffe til turister, hvis de f.eks. har sex på gaden, som dette lystne par havde i 2015:

00:26

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen