Er dette det skøreste? Nu kan din 'handbagage' være i din jakke

En ny opfindelse vil gøre det en smule tungt at gå igennem security

Er dette løsningen på håndbagage-problemet. Foto: PR
Er dette løsningen på håndbagage-problemet. Foto: PR

Du kan nu blive din egen håndbagage.

Ja, det lyder mærkeligt, men nogle australske opfindere har kreeret en jakke, hvor du kan proppe alt dit habengut ind og dermed undgå at skulle slæbe på en taske eller bekymre dig om, hvorvidt du ryger over de tilladte otte eller ti kilo.

Det skriver News.com.au.

'The Airport Jacket' hedder den, og den ligner mest af alt en jakke båret af blottere.

Men ikke desto mindre så er det eneste, du vil se, når personen flasher: Sko, computere, bukser, badetøj, sokker og så videre.

Op til 15 kilo
Jakken kan vendes, og den kan nemt skifte fra at være en kortere jakke med otte lommer til en lang jakke med hele 11 eller 14 lommer – og så kan den bære helt op til 15 kilo.

I den lange udgave har jakken 11 til 14 lommer. Foto: PR
I den lange udgave har jakken 11 til 14 lommer. Foto: PR
 

Firmaet bag The Airport Jacket har lanceret deres opfindelse på Kickstarter, hvor de håber at indsamle over 100.000 dollars, svarende til omkring 700.000 kroner.

Indtil videre har de kun indsamlet 4789 dollars (omkring 33.000 kroner, red.), så det skal gå hurtigt, hvis det skal nås inden skæringsdatoen den 26. marts i år.

Om jakken vil berolige security, vil tiden vise i det tilfælde, den bliver tilgængelig for offentligheden.

Er det noget for dig?

Du kan have alt dit habegut i jakken. Foto: PR
Du kan have alt dit habegut i jakken. Foto: PR
 

Se også: Dumme turister: Skøre skilte skal hjælpe forvirrede rejsende

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Hent flere
Anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen