Danmark

Norwegian: Fonden gør flybilletter dyrere

Det vil blive dyrt for kunderne, hvis Norwegian tvinges ind i Rejsegarantifond. Det mener lavprisselskabet

Hos lavprisselskabet Norwegian er man godt tilfreds med, at man ikke skal lade sig registrere i Rejsegarantifonden for at kunne sælge flybilletter til kunderne.

- Som loven er i dag, er den til stor økonomisk og administrativ byrde for selskaberne, siger Johan Bisgaard Larsen, informationschef i Norwegian i en kommentar til den dom, Østre Landsret afsagde onsdag.

Johan Bisgaard Larsen understreger, at Norwegian er et af Europas mest rentable selskaber:

- I Norwegian holder vi omkostningerne nede, så vi kan tilbyde billige flybilletter. Det vil vi gerne fortsætte med og så overlade forsikringsforretninger til dem, som har forstand på forsikringer, siger han.

Norwegian flyver fra mange lande - og forskellige lovgivninger i de enkelte lande gør det svært at drive et flyselskab, som i sin natur opererer mellem mange forskellige lande.

Men ifølge Johan Bisgaard Larsen støtter lavprisselskabet tiltag, der har til formål at beskytte forbrugerne i forbindelse med konkurser.

Man er dog imod, at selskaber tvinges til selv at agere forsikringsselskab.

Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og Europas tredjestørste lavprisselskab. I 2010 fløj 13 millioner passagerer med lavprisselskabet.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.