Plyndret af lækkersultne dådyr

I Skandinavisk Dyrepark kommer gæsterne - også dem på fire hjul - helt tæt på dyrene. Især hvis du har foder på lommen

Lyden af de knitrende 'slikposer' får dådyrene til at omringe os og spise af vores hænder. Men så snart foderet er væk, gider de ikke snakke mere med os.
Lyden af de knitrende 'slikposer' får dådyrene til at omringe os og spise af vores hænder. Men så snart foderet er væk, gider de ikke snakke mere med os.

Smukke, lækkersultne – og pivfrække!

Sådan kan flokken af dådyr i Skandinavisk Dyrepark på Djursland vist bedst beskrives.

Parken – der som navnet antyder udelukkende huser skandinaviske dyrearter – har i alt 21 arter fordelt på store, åbne anlæg, og hos dådyrene får begrebet 'tæt på' en hel ny betydning. Hvis du altså har husket at bevæbne dig med de små rød- og hvidstribede slikposer med foder, som man kan købe i indgangen for en flad tier.

Spiser af hånden
Da min far, som sidder i kørestol, og jeg besøgte parken en solbeskinnet fredag eftermiddag, var vi netop nysgerrige efter at opleve flokken af dådyr, og vi blev bestemt ikke skuffede.

Så snart vi går ind i folden og knitrer lidt med en af poserne, ved dyrene, hvad klokken er slået.

De har ellers stået og passet sig selv på græsset, hvor der er adgang forbudt for mennesker, men da det går op for dem, at der er mad inden for rækkevidde, kommer de stormende, slentrende og forsigtigt gående imod os og omringer både min far i kørestolen og mig.

De spiser foderet direkte fra begge vores hænder, og vi får lov til at mærke deres bløde mule, men så heller ikke mere.

Så snart foderet i hånden er væk, gider de ikke snakke mere med os –og det gælder om at holde godt fast i poserne.

Nogle af de her dådyr er nemlig mere end almindeligt ivrige, og hvis de ser deres snit til det, så plyndrer de hele posen på én gang, og så er der ikke noget til de mere forsigtige. Således måtte undertegnede spæne efter mere foder i kiosken.

Hævet over dyrene
Turen videre rundt i den 450.000 kvadratmeter store park går via et stort stisystem, som både er barnevogns- og kørestolsvenligt.

Det kræver dog en del kræfter – i hvert fald for undertegnede – at skubbe en voksen mand rundt på det kæmpe areal i en manuel kørestol. Og for gangbesværede er det virkelig en udfordring at komme hele vejen rundt. Men heldigvis er der masser af plads på stierne, så man kan sagtens holde pause og nyde dyrene, der går frit rundt i store folde.

LÆS OGSÅ: Rejseguide til ældre og mennesker med handicap

Nogle af højdepunkterne er de parker, som er bygget til henholdsvis ulvene, elgene, de brune bjørne og isbjørnene. Her kan dyrene boltre sig på store arealer, mens publikum går gennem området på gangbroer, der er hævet over anlæggene.

Et unikt koncept, som bliver kopieret af dyreparker verden over, fordi det på den ene side giver dyrene masser af plads, og på den anden side gør det muligt at opleve dem på tættest mulige hold – i sikker afstand naturligvis.

På første parket
Flere steder kommer du i øjenhøjde med dyrene, og ved fodringstid er du virkelig på første parket.

Som for eksempel når de store brune bjørne – Palo, Bamse, Bruno, Brunhilde og Bette – samles til dagens måltid. Allerede inden dyrepasseren når ned til broen, sidder bjørne på rad og række – klar til at gribe maden, som han kaster gennem luften til dem.

På menuen står både fisk, æbler og bjørnenes favoritslik, rosinboller, og det er imponerende at se, hvordan de tunge bjørne fanger det ene 'bytte' efter det andet med munden.

Da bjørneparken åbnede i 2003 var det under mottoet 'vores bamser er større end dine', og de er virkelig også store, når de sidder der og venter sultent på maden. Men det er der måske ikke noget at sige til. Brune bjørne kan blive op til 400 kilo tunge.

Et par dovne blikke
Ud over dyrene i de store parkanlæg kan du på turen rundt i dyreparken blandt andet opleve vildsvin, moskusokser, krondyr og sikahjorte. Og så kan du ligesom med dådyrene fodre geder og rensdyr.

Sidstnævnte skænkede os dog ikke andet end et par dovne blikke, da vi stod og rystede med posen ved folden, mens de lå i den anden ende og slappede af.

Men så er det jo godt, at man lige kan smutte tilbage til dådyrene, hvor der altid er venner at få – så længe, du har noget at gi' af.

1 af 2 Det er betagende at se de brune bjørne gribe maden i munden, når dyrepasserne kalder til spisning.
2 af 2 Lyden af de knitrende 'slikposer' får dådyrene til at omringe os og spise af vores hænder. Men så snart foderet er væk, gider de ikke snakke mere med os.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen