Danmarks bedste kroer: Find din indre kok på kroferie

Himmelske mundfulde: Hvorfor tage på kokkeskole i Sydfrankrig, når du lige så godt kan tage til Nymindegab?

Et kokkekursus som del af et kroophold er ved at blive voldsomt populært – ikke mindst i forbindelse med firmaarrangementer, hvor madlavning er en god og social måde at være sammen med sine kolleger på. (Foto: Nymindegab Kro)
Et kokkekursus som del af et kroophold er ved at blive voldsomt populært – ikke mindst i forbindelse med firmaarrangementer, hvor madlavning er en god og social måde at være sammen med sine kolleger på. (Foto: Nymindegab Kro)

FRA SERIEN: Her er Danmarks bedste kroer

Det ser så legende let og inspirerende ud, når stjernekokke som Jamie Oliver og Gordon Ramsey drøner over skærmen, mens de tryller med ingredienser, der får tænderne til at løbe i vand hos ethvert madøre. Du tror sikkert, du skal til Sydfrankrig eller andre eksotiske steder for rigtig at lære at trylle i køkkenet. Men det er slet ikke nødvendigt.

Flere danske kroer har på opfordring fra deres gæster valgt at tilbyde gourmetophold, hvor du gennem et par intensive dage lærer at lave bedre mad.

Specielt showkøkken
For tilsyneladende er ønsket og ambitionen om at brillere i om ikke andet så basal, lækker kogekunst i privaten tiltagende, og når nu Danmark har både verdens bedste kok og verdens bedste restaurant at prale af, hvorfor så ikke blive i andedammen for at lære blær i køkkenet?

LÆS OGSÅ: Bar røv og gourmet på Vestegnen (Glostrup Park Hotel)

I det vestjyske, hvor der er højt til himlen og langt til horisonten, har kroværterne Finn og Lone Steffensen på Nymindegab Kro indrettet et specielt showkøkken med plads til 16 kursister i et 120 kvadratmeter stort lokale. Her kan du blive undervist, og lære at kokkerere så englene synger.

– Folk er vilde med det. Det er en god måde at være sammen med sine kolleger på, siger Finn Steffensen, der også selv er uddannet kok og som er med om bord, når der skal gives god råd ud i den nordiske gastronomiske kunst.

Kreative udfordringer
På Nymindegab Kro mærker de tydeligt, hvad kursisterne får ud af et besøg på kokkeskolen.

– De har det jo sjovt, når de laver maden sammen. Samtidig bliver de også kastet ud i nogle personlige og kreative udfordringer, siger Finn Steffensen, der sammen med Lone har drevet kroen i 11 år.

LÆS OGSÅ: Ferie med ømme muskler (Gjerrild Kro)

Al madlavningen er så vidt muligt baseret på lokale sæsonbetonede råvarer, og med foråret for døren fortæller Finn Steffensen, at der helt sikkert kommer stenbiderrogn, spæde forårsgrøntsager, havkat, havtaske og jomfruhummer på menuen. Så hvis du beslutter dig for et ophold og kursus i nærmeste fremtid på klittens top i Nymindegab, kan dine tænder allerede nu begynde at løbe i vand.

Private fester
Kokkeskolen indgår ikke kun i virksomheders kurser, men bliver også flittigt brugt til private fester, hvor resultatet af de gastronomiske udfoldelser bliver nydt med vin fra kroens kælder.

Her hjælper kroens tjenere dig og dine 'kokkekolleger for en dag' med at finde de helt rigtige druer til jeres fem retters menu.

Og selv om druerne i vinen måske er franske, så ser Finn Steffensen ingen grund til at rejse så langt for at lære om gastronomi.



Catering

Catering-buffet



1 af 3 Et kokkekursus som del af et kroophold er ved at blive voldsomt populært – ikke mindst i forbindelse med firmaarrangementer, hvor madlavning er en god og social måde at være sammen med sine kolleger på. (Foto: Nymindegab Kro)
2 af 3 Nymindegab Kro ligger ved Vesterhavet med fjord, strand, hav, klit og plantage lige uden for døren. Her er masser af gode muligheder for gåture, golf, windsurfing, ridning, cykelture og lystfiskeri, hvis kroppen kræver motion efter den overdådige mad. (Foto: Nymindegab Kro)
3 af 3 Udsigten fra restauranten er fantastisk – ligesom området er det i det hele taget. (Foto: Nymindegab Kro)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen