På bæverjagt i Klosterheden

Grib røjserne, regnfrakken, kikkerten og termokanden og gå på gratis opdagelse i den pragtfulde natur syd for Lemvig

Pigerne spotter hurtigt to bæverdæmninger, men bæverne er ingen steder at se, for de sky dyr er kun aktive om natten og i skumringen.
Pigerne spotter hurtigt to bæverdæmninger, men bæverne er ingen steder at se, for de sky dyr er kun aktive om natten og i skumringen.

Vi smider Skodaen ind til kantstenen i landsbyen Linde og spørger en vestjyde om vej. Han er begejstret over interessen for den lokale gnaver med sans for arkitektur.

– Til højre og så venstre ad Gl. Landevej, siger han og tilføjer hviskende:

– Stop ved tårnet. Der er helt tydelige tegn på, at bæverne har været i gang.

Vi nikker indforståede. Vi har noget sammen – vestjyden og os.

Klædt på til eventyr
I passagersædet holder min mor stadig myndigt øje med speedometernålen. På bagsædet rumsterer min tiårige datter og hendes jævnaldrende kusine. Vi medbringer rygsæk med kikkert, regntøj, juicebrikker og kaffe på termokande.

På fødderne har vi gummistøvler, for hold da helt ferie, hvor skal vi på bæverjagt.

Mellem graner og fyr, lyngklædt hede, kildevæld, småsøer og åer satte man nemlig i 1999 18 tyske bævere ud i Flynder Å, der løber forsølvet gennem Klosterheden i Vestjylland – godt ti kilometer nordvest for Holstebro.

Der er vi på vej hen, for siden da er bæverne blevet til langt over hundrede individer.

To smukke dæmninger
Vi følger vestjydens anvisninger og stopper kort efter i et øde landskab ved et gammelt el-tårn, der står på kanten af den grusede landevej.

Vi ser konturerne af mørke graner, der kanter den bakkede lysning. En ådal skærer som en bred landevej ind mellem granerne.

Pludselig skriger pigerne, så alt levende med sikkerhed er væk i en omkreds af flere hundrede meter.

De har spottet to dæmninger. Vi er skeptiske. Men for pokker da også, hvor har de ret. Vi står midt i den danske natur og ser ikke bare en, men to bæverboliger.

En af dem i en indsø, mens den anden helt klassisk er placeret i åen, så vandet kun kan trænge igennem i én rislende stråle med det resultat, at vandet er opdæmmet og står blankt som et spejl bag dæmningen.

Hele området oversvømmet
Pludselig lyder et dyt, og Vespa efter Vespa suser forbi os i gruset. Bagsædepassagererne vinker, og pigerne vinker tilbage.

Da de er passeret, ser vi små prikker fra den anden side. Det er den lokale cykelklub. De stopper og hilser.

– Bæverne har selv bygget dæmningen, siger en af cyklisterne til de andre og peger på den nærmeste dæmning. – Der har været unger i den, og de har oversvømmet hele området.

Han fejer med hånden hen over horisonten, før han drejer rundt og peger ind i ådalen bag os.

– Derinde har bæverne lavet en dæmning på 30-40 meter, siger han.

Da vender alle i min familie sig i takt og ser ind i ådalen, for vi elsker at tage på opdagelse i det ukendte, og lige nu er ådalen et oplagt mål.

Finder tydelige bidmærker
Kort efter hopper vi fra den ene tue til den anden, indtil sjapvand og gyngende undergrund får min mor til at stoppe og råbe 'pas på' cirka fem gange med maksimalt ti sekunders mellemrum.

Men da står vi allerede foran bævernes Aswan. En lang og bred dæmning med pinde stikkende i alle retninger.

Vi studerer boet og spejder ud over vandet efter liv, men vi ved godt, at det er usandsynligt at få bæveren at se, for den er et natdyr.

Vi løsriver os og går videre.

Snart slæber vi på en mængde pinde med tydelige bidmærker efter bævere, mener i hvert fald pigerne. De vil have en træstamme større end dem selv med, men da nedlægger jeg myndigt forbud.

Vi studerer myretuer, hører flagspættens høje tjip og ser den flyve i en spændstig bue.

Et skilt stod i vejen
Åen er hele tiden som en ven på vores venstre side, udvider sig på et tidspunkt til en sø med krystalvand og indsnævres igen.

På en skråning ned mod åen ser vi endnu en dæmning. Skråningen bærer præg af bævernes tilstedeværelse. Alt er fældet. Stubbe står med mos, men der er også friske tegn.

Da stivner vi forbløffede.

Foran os i skovbunden ligger en firkantet pæl med sider på otte-ti centimeter. Den er svenskrød og påsat et skilt med et stilistisk motiv af to mennesker, der går tur.

Men pælen er fældet på ægte gnaver-manér. To sylespidse stykker ligger op mod hinanden og vidner om, at der er blevet gnavet fra alle sider, indtil det tændstiktynde midterstykke til sidst er knækket.

Vi kaster beundrende blikke mod dæmningen.

Næste gang kommer vi om aftenen for at sidde helt stille i timevis, for vi må simpelthen se den lille Byggemand Bob, der fælder vores skilte.

1 af 3 Et skilt kom tilsyneladende i vejen for Byggemand Bob, men det var ikke noget problem for den arbejdsomme gnaver.
2 af 3 De flittige bævere trives forbavsende godt på Klosterheden, men ikke alle er lige tilfredse med deres arbejdsindsats. (Foto: AP/Barry Batchelor)
3 af 3 Pigerne spotter hurtigt to bæverdæmninger, men bæverne er ingen steder at se, for de sky dyr er kun aktive om natten og i skumringen.
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Ferie
Seneste i Ferie
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen