Danmark

Wellness for de helt nøgne

Danske Naturister åbner NaturistWellness i Sæby

  • Det bliver stadig mere populært at være naturist i Danmark. Og nu får de nøgne endnu et sted at boltre sig i Nordjylland. (Foto: Colourbox.com)
Det bliver stadig mere populært at være naturist i Danmark. Og nu får de nøgne endnu et sted at boltre sig i Nordjylland. (Foto: Colourbox.com)

Det kommer stadig flere tiltag målrettet de af os, der allerhelst vil være nøgne. Og foruden nøgencamping og nøgensvømmehaller, er turen nu kommet til wellness uden andet på kroppen end den bare hud.

Således åbner Sæby Svømmebad NaturistWellness 18. februar.

- Vi har haft solid succes med naturistkurbade i Svømmeland i Nørresundby, så efter flere opfordringer kaster vi os nu ud i NaturistWellnessaften i Sæby, siger Kim Bindesbøll Andersen, næstformand i Danske Naturister Nord, og tilføjer:

- Vådt badetøj hænger bare ikke sammen med ægte wellness. Det vil vi gerne give alle nordjyder muligheden for at opleve. Samtidig er Sæby Svømmebad et rigtig lækkert sted med gode faciliteter og den rette stemning.

LÆS OGSÅ:

Se også: Stadig flere vil nøgencampere

NaturistWellness er en hyggelig aften i Sæby Svømmebads wellnessafdeling med fokus på velvære og afslapning og med en toretters menu serveret ved bassinkanten. NaturistWellness foregår uden brug af badetøj, ligesom det er almindeligt i især Tyskland, hvorfra naturistkulturen oprindeligt stammer. Gennem de sidste 10 år er interessen for naturisme steget i Danmark med mange muligheder for svømning, kurbade, ferie og camping.

NaturistWellness er åbent for alle personer over 18 år. Billetter kan købes både hos Danske Naturister og Sæby Svømmebad.

Her kan du læse mere om NaturistWellness:

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen