Ferie 1 time siden
Se billederne: Sådan så stewardesserne ud for 70 år siden
Ferie 5 timer siden
Ny strejke rammer 150.000 europæiske flypassagerer
Ferie 9 timer siden
Træt af at gå rundt i lufthavnen? Nu kan du køre på din kuffert
Ferie 21 timer siden
Ups! Stærk passager river loftet ud af fly
Ferie 25. jul. 2016
Se Norges vilde undervandsprojekt til 169 milliarder
Ferie 25. jul. 2016
Borgere klager over turistdille: Storbyer vil forbyde Segways
Udland 24. jul. 2016
Eventyrlig ferie: Jagt den hellige gral som Indiana Jones
Danmark 24. jul. 2016
Slik sol på Danmarks bedste bounty-strand
Udland 23. jul. 2016
Lækker mad på ferien: Undgå turistfælder på Mallorca
Danmark 23. jul. 2016
Er du fra Tjøvenhamn? Lær at forstå bornholmsk
Udland 23. jul. 2016
I denne by vrimler det med sjældne fugle
Ferie 22. jul. 2016
Se videoen: Her ryger mand udover kanten på vandrutsjebane
Ferie 22. jul. 2016
Her er de mennesker vi hader mest på stranden
Ferie 22. jul. 2016
Ny rangliste: Her er verdens værste flyselskaber
Ferie 21. jul. 2016
Island er træt af klamme turister: I må ikke skide i det fri
Ferie 21. jul. 2016
Terrorfrygt på ferien? Sådan holder du dig opdateret
Ferie 21. jul. 2016
Populær spansk ferieø i krise: Løber tør for vand
Ferie 20. jul. 2016
Kæmpe bule i bukserne: Mand gemte vild last mellem benene
Ferie 20. jul. 2016
Dukker op af Østersøen: Her angriber vildsvin strandgæster
Ferie 20. jul. 2016
Styr på pas og dankort? Sådan undgår du identitetstyveri på ferien
Danmark

Fire fede forlystelser på Fanø

Nogle familier er til action på stranden, andre til grillhygge på naturlegepladsen. Men uanset alder og adrenalin- behov har Fanø en familieforlystelse, der passer

  • Fra 11. til 24. juni er luften over Fanø fyldt med farverige drager. (Foto: Visit Fanø)
Fra 11. til 24. juni er luften over Fanø fyldt med farverige drager. (Foto: Visit Fanø)
1/5
Næste »

LÆS OGSÅ: Danmark rundt med Rytter

STRANDSEJLADS

Strandsejlads er præcist det, ordet hentyder til: En sejltur på stranden.

'Båden' er en trehjulet vogn, og fastgjort til den sidder et stort sejl, akkurat som på et skib. Disse vogne kaldes 'blokarts', og er perfekte til begyndere.

De mere rutinerede kan også prøve en såkaldt kite-buggy, der minder om et skateboard, der drives frem af en håndholdt drage.

Op til 100 km/t.
Når vinden får vognen til at suse hen over stranden, kommer der fart på.

På asfalt kan vognen komme op og køre over 100 kilometer i timen, hvor man på stranden som regel må 'nøjes' med cirka 50 kilometer i timen som det hurtigste.

– Det er en helt crazy følelse, nærmest som at flyve, fortæller Tim Vincent Parker, der er drage-instruktør og rejst helt fra England for at opleve Fanøs berømte strand.

Disse hæsblæsende farter er dog ikke påkrævet, og strandsejlerne kan selv styre fart og retning med deres sejl. Desuden følger der selvfølgelig hjelm og andet sikkerhedsudstyr med, når man lejer sin vogn.

Det tager ikke mere end ti minutter at lære en seksårig at styre en strandsejler, og adrenalinsuset, når der rigtig kommer fart på, er især guf for de lidt større børn.

– Både børn og bedsteforældre kan være med. Det er virkelig en sport for alle, siger Tim Vincent Parker.

Men alene det at se de mange strandsejlere køre på stranden er en oplevelse, hvis man ikke har mod på selv at prøve.

Fanø er internationalt kendt som et af de bedste steder for strandsejlads, og folk fra hele Europa kommer for at dyrke deres sport her.

'Vi lever med vinden og dør med vinden' er mottoet for disse dragenørder, der ofte kan ses på stranden, hvor de laver hæsblæsende og imponerende tricks med deres udstyr.

Forældrebonus: Selve strandsejladsen foregår godt nok mageligt siddende. Men det er svært alligevel ikke at få lidt motion, når man tumler rundt på stranden.

Pris: Alt udstyr kan lejes, og priserne varierer. En vogn med alt udstyr og kort introduktion koster cirka 400 kroner for fire timer hos aktivitetscenteret 'Fanø Fun'. Se mere på visitfanoe.dk.

DRAGEFESTIVAL

Lige meget om man er drageentusiast eller nybegynder – dragefestivalen på Fanø er en tur værd!

Ved stranden på Fanø er forholdene for drageflyvning nemlig helt fabelagtige. Den er stor og bred, så her er masser af plads, og vinden blæser næsten altid nok til at få en flot og farverig drage op at flyve.

Største festival i verden
Fanø er blevet alle dragers yndlings-ø. I mere end 25 år har drageflyvere fra hele verden således mødtes her i juni, og op mod 5000 personer deltager hvert år i 'Fanø International Kite Fliers Meeting', som er den største dragefestival i verden.

Selve festivalen varer en weekend, men både en uge før og en uge efter festivalen er der tusindvis af drager i luften – i år vil der være drager i luften over øen 11.-24. juni.

Synet af de mange drager på én gang findes ingen andre steder i verden og kan tage pusten fra de fleste. Her er både traditionelle firkantede drager og fantastiske fantasidyr.

Bygger i timevis
Selv om man ikke er specialist, kan man sagtens deltage i festivalen.

Mange af dragerne er hjemmelavede, som nogle bruger hundredvis af timer på at bygge i løbet af vinteren. Disse vidundere vises frem for første gang på festivalen.

Ud over den traditionelle dragefestival i juni, er der også Fanø Familie Dragefestival i begyndelsen af august. Her er børn og børneaktiviteter i centrum, med dragebygning for børn, faldskærmsudspring for tøjbamser og mange andre sjove ting.

Forældrebonus: Dragebygning er en god undskyldning for at forlade konen i køkkenet, og smutte ned i værkstedet og lege handymand.

Pris: Det er selvfølgelig gratis at sætte en drage i luften.

SKOVLEGEPLADSEN

Børnefamilier kan roligt sætte en hel dag af til at besøge Skovlegepladsen på Fanø, og hvis vejret er godt, er frokost og aftensmad tilberedt på stedets grill- og bålpladser den perfekte prik over i'et.

Legepladsen er så populær, at der i højsæsonen ikke altid er parkeringspladser nok. Men selv om en legeplads fuld af (andre) turisters skrigende unger kan virke afskrækkende, er der intet at frygte. Pladsens store område og det bakkede, bevoksede landskab gør, at pladsen ikke virker overfyldt.

Gangbroer og gynger
Klatrenet, sandkasser, gangbroer og gynger i massevis danner rammen om ungernes leg, og rundt omkring på legeområdet står fine træfigurer af trolde og andre eventyrlige skikkelser.

Mange af figurerne er lavet af internationale kunstnere, og det er svært ikke at lade sig imponere af det udsøgte håndværk.

Området byder også på gode vandreture – lige nord for legepladsen ligger Pælebjerg, der med sine 21 meter er Fanøs højeste punkt.

Hjælp til sultne maver
Rumlende maver er ikke engang en undskyldning for at tage hjem fra Skovlegepladsens naturparadis. Der er nemlig bålpladser og et overdækket grillområde med plads til 50 personer.

Maden skal selvfølgelig medbringes hjemmefra. Salaten kan bedstemor og bedstefar passende snitte, legepladsen er nemlig gjort kørestols-venlig, så alle kan være med.

Legepladsen ligger i det sydvestlige hjørne af Fanø. Spørg eventuelt på turistkontoret eller enhver Fanø-borger, da alle kender stedet.

Forældrebonus: En dag ved Skovlegepladsen giver garanteret udmattede børn, der vil sove tungt hele natten.

Pris: Det er gratis er benytte legepladsen.

SÆLSAFARI

Populært bliver vandreturen ved vadehavet kaldt for en 'sælsafari'. Men sælerne er langtfra det eneste, der gør denne naturoplevelse til en familietur i særklasse.

Vandringen ud på vadehavets sandede havbund foregår selvfølgelig i de timer, vandet har trukket sig tilbage og efterladt en fugtig sandstrand fuld af dyreliv.

Faktisk er der lige så mange forskellige dyrearter som i en regnskov. 'Verdens største spisekammer', som naturvejlederen kalder det.

Naturvejlederen, der er turens guide, fortæller om, hvordan muslinger, konkylier, orme og østers lever det hårde liv i havet.

Ad, en sandorm
'Undervisningen' minder en smule om biologitimerne i skolen, men herude på stranden risikerer man bestemt ikke at falde i søvn over bøgerne.

Det er faktisk virkelig spændene at blive klogere med vind i håret og vådt sand under gummistøvlerne.

– Ad, hvor er den ulækker, lyder det fra børnene på turen, da en

sandorm bliver gravet frem af sandets dyb.

Og naturvejlederen kan imponere med historien om, at da hun var barn, kunne man tjene en krone fra de andre børn, hvis man åd en af de klamme krabater.

Vandringens højdepunkt er naturligvis sælerne, der ligger og daser i solen.

Naturvejlederen har en kikkert med, så alle kan få et godt kig på de søde, buttede dyr, der ligger på en sandbanke et par hundrede meter væk.

Der er selvfølgelig ingen sæl-garanti på vandringerne, men chancerne for at få et kig på dyrene er som regel gode.

Husk gummistøvler!

Forældrebonus: Der er overhængende risiko for, at mor og far faktisk også lærer noget nyt om det danske dyreliv.

Pris: Vandringen varer cirka to timer og koster 100 kroner for voksne og 25 kroner for børn under 14 år. Billetter bestilles på visitfanoeshop.dk.

Også gangbesværede og handikappede kan komme med i en specialbygget, terrængående kørestol.

Se flere artikler fra Ekstra Bladets rejse Danmark Rundt

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen