Danmark

Dansk Michelin-succes: Turister spiste for 12,5 mia. kr.

De danske restauranter høster Michelin-stjerner som aldrig før, og det betyder, at vores lille land er blevet et populært sted at spise for verdens mange turister

  • Michelin-stjerner er ikke kun forbeholdt restauranter i de større byer. Paul Cunningham og Henne Kirkeby Kro fik i år én stjerne i Michelinguiden. Det gjorde Hotel Frederiksminde og Kadeau Bornholm også. (Arkivfoto: Magnus Holm/Polfoto)
Michelin-stjerner er ikke kun forbeholdt restauranter i de større byer. Paul Cunningham og Henne Kirkeby Kro fik i år én stjerne i Michelinguiden. Det gjorde Hotel Frederiksminde og Kadeau Bornholm også. (Arkivfoto: Magnus Holm/Polfoto)

I år faldt stjerneregnen tungere over de danske restauranter end nogensinde før. 22 restauranter modtog i alt 26 stjerner fra Michelin-guiden. Men det er ikke længere kun i København og Aarhus, at stjernerestauranterne holder til. Henne Kirkeby Kro, Hotel Frederiksminde og Kadeau Bornholm fik også en stjerne.

Og den danske gourmetscene er noget, der trækker gæster til både fra andre steder i Danmark, men også fra udlandet, for som Michelin-guiden skriver, så er de bedste restauranter 'en rejse værd'. Det mener viceadm. direktør i VisitDenmark, Lars Erik Jønsson, også.

- Det er guld værd for turismen, at restauranterne i hele Danmark nu anerkendes for deres høje gastronomiske niveau. Stjernerne vil tiltrække et nyt købestærkt publikum fra udlandet, og der vil komme en øget interesse for de madoplevelser og fødevarer, som findes i lokalområdet. Det kan få stor betydning for turismen, siger Lars Erik Jønsson.

Se også: Ø-afslapning uden for sæson  

Trækplaster for Danmark
VisitDenmark har opgjort, at 43 procent af udenlandske turister, der besøger Danmark, har gode spisesteder som et rejsemotiv, og i 2013 brugte danske og udenlandske turister 12,5 mia. kroner på restaurantbesøg.

Og daværende miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen var også glad for stjernerne, da Michelin-guiden blev offentliggjort.

- God mad er blevet et kæmpe trækplaster for Danmark, når vi skal tiltrække turister. Michelin-restauranterne sætter det højeste niveau og er med til at profilere dansk gastronomi overfor udlandet, men de er også med til at trække de andre gode danske restauranter med op, sagde Eva Kjer Hansen, inden hun et par dage senere måtte trække sig fra ministerposten som følge af uklarheder omkring nogle tal.

Årets stjernehøst var i det hele taget historisk for dansk madlavning.

Se også: 4 fede hoteller i Danmark  

Geranium beliggende i Parken i København modtog som den første danske restaurant nogensinde tre stjerner.

- Med tre stjerner til Rasmus Kofoeds knivskarpe køkken har Danmark taget skridtet op i den absolutte superliga inden for gastronomi. De dygtige danske kokke har formået at skabe opmærksomhed om dansk gastronomi ude i verden i en grad, som man ikke havde drømt om for ti år tilbage, siger Lars Erik Jønsson.

Danske stjernerestauranter

Sjælland
Geranium * * *

Restaurant Noma * *

Restaurant AOC * *

Grønbech & Churchil *

Relæ *

Era Ora *

Restaurant Kiin Kiin *

Kokkeriet *

Restaurant Formel B *

Kadeau *

Clou *

Marchal *

Studio *

Restaurant Kong Hans Kælder *

Holte
Søllerød Kro *

Klampenborg
Den Røde Cottage *

Aarhus
Restaurant Frederikshøj *

Gastromé *

Substans *

Bornholm
Kadeau Bornholm *

Henne
Henne Kirkeby Kro *

Præstø
Hotel Frederiksminde *

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jeseprsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen