Danmark 2 timer siden
Slik sol på Danmarks bedste bounty-strand
Udland 17 timer siden
Lækker mad på ferien: Undgå turistfælder på Mallorca
Danmark 19 timer siden
Er du fra Tjøvenhamn? Lær at forstå bornholmsk
Udland 23. jul. 2016
I denne by vrimler det med sjældne fugle
Ferie 22. jul. 2016
Se videoen: Her ryger mand udover kanten på vandrutsjebane
Ferie 22. jul. 2016
Her er de mennesker vi hader mest på stranden
Ferie 22. jul. 2016
Ny rangliste: Her er verdens værste flyselskaber
Ferie 21. jul. 2016
Island er træt af klamme turister: I må ikke skide i det fri
Ferie 21. jul. 2016
Terrorfrygt på ferien? Sådan holder du dig opdateret
Ferie 21. jul. 2016
Populær spansk ferieø i krise: Løber tør for vand
Ferie 20. jul. 2016
Kæmpe bule i bukserne: Mand gemte vild last mellem benene
Ferie 20. jul. 2016
Dukker op af Østersøen: Her angriber vildsvin strandgæster
Ferie 20. jul. 2016
Styr på pas og dankort? Sådan undgår du identitetstyveri på ferien
Krydstogt 20. jul. 2016
Rekordmange krydstogtgæster går i land i København
Ferie 19. jul. 2016
Hidsig 26-årig tissede på passagerer i fly fra København
Ferie 19. jul. 2016
Sprang ud af fly med 7,8 mio: Nu opgiver FBI jagten på flykaprer
Ferie 19. jul. 2016
Flyselskab holder tæt om mystisk flyvning over Rusland
Ferie 18. jul. 2016
Uhyggelig trend: Her er verdens skøreste strandmode
Ferie 18. jul. 2016
Her er Danmarks dyreste sommerhuse
Ferie 18. jul. 2016
Ekspert advarer: Derfor bør du aldrig give dit pas til hotellet
Danmark

Fængslende ferie: Tilbring en nat bag tremmer

Et besøg på fængselsmuseet og en nat bag tremmer i det gamle statsfængsel i Horsens er både en autentisk og tankevækkende oplevelse, der kryber ind under huden på de fleste

  • Det gamle statsfængsel blev i folkemunde kaldt 'Slottet', og det er da også en ganske imponerende bygning, der troner over Horsens. (Foto: Fængslet, Horsens)
Det gamle statsfængsel blev i folkemunde kaldt 'Slottet', og det er da også en ganske imponerende bygning, der troner over Horsens. (Foto: Fængslet, Horsens)

- Ti minutter. Så'r der mad. Og det er fisk, lyder det på drævende østjysk ud af et skrattende samtaleanlæg.

Stemmen er blot en af mange livagtige effekter på fængselsmuseet, der fortæller en lille historie i sig selv.

Fangerne var nemlig ikke så begejstrede for den ugentlige fiskedag, og selvom duften fra gryderne ikke hænger i luften mere, føles det næsten som om, at fangerne blot lige er ude på en gårdtur.

Den autentiske stemning på museet skyldes naturligvis til dels de originale rammer i det gamle statsfængsel. Men udstillingen er også iscenesat med en mængde effekter og små detaljer, der både giver smil på læben og får de små hår i nakken til at rejse sig.

Se også: Prøv kræfter med et wakeboard  

I personalerummet er der kaffepletter på køkkenbordet, musik i radioen og en bunke gamle numre af Illustreret Videnskab i vindueskarmen. Og pludselig ringer telefonen på skrivebordet. Og kigger man ind i de forskellige celler, kan man opleve, hvordan indretningen har udviklet sig gennem tiden.

Kirke midt i fængslet
Da fængslet åbnede i 1853, var det hele meget spartansk. En smal briks, en stol og et lille bord udgjorde cellens inventar. Og selvom udgangspunktet var det samme for fangerne i nyere tid op til fængslets lukning i 2006, er det forbløffende at se, hvor meget personlighed det alligevel lykkedes nogle at få presset ind på lidt over seks kvadratmeter.

Sleepin Fængslet er et vandrerhjem i unikke rammer. (Foto: Fængslet, Horsens) Sleepin Fængslet er et vandrerhjem i unikke rammer. (Foto: Fængslet, Horsens)  

Selvom der er skægge elementer ind imellem, hviler der alt i alt en lidt trykket stemning over de gamle bygninger. Især i besøgsrummet, hvor en tidligere fange på video fortæller om, hvordan det var at have besøg af kæreste og børn i fængslet. Man får sympati med manden og glemmer for en stund, at der selvfølgelig var en grund til, at han opholdt sig i fængslet.

I starten af udstillingen kan man vælge et ID-kort og derpå følge en bestemt person gennem rummene. (Foto: Morten Herlev) I starten af udstillingen kan man vælge et ID-kort og derpå følge en bestemt person gennem rummene. (Foto: Morten Herlev)  

Et andet syn på fangerne får man også i Vestermark Kirke, der ligger som et fredfyldt hjerte midt i bygningskomplekset. Det virker ganske overraskende, at der pludselig dukker et imponerende kirkerum op midt i et fængsel, og kirkens flotte inventar skyldes for en stor del fangerne, der har malet og snedkereret og vist stor håndværksmæssig kunnen. Det er sågar en fange, der har malet altertavlens motiv fra Det Nye Testamente.

Flugtkongens café
Det kan være svært at sætte sig ind i den enkelte fanges liv, men tager man et ID-kort ved udstillingens begyndelse, kan man leve sig ind i en bestemt personlighed, der har haft sin gang i fængslet. På udvalgte steder i museet toner de så frem i form af lyd eller film og fortæller om deres oplevelser.

Bag de tykke mure og pigtråden gemmer sig en unik helhedsoplevelse i Horsens. Foto: (Morten Herlev) Bag de tykke mure og pigtråden gemmer sig en unik helhedsoplevelse i Horsens. Foto: (Morten Herlev)  

En af de 10 personligheder er Carl August Lorentzen, en kunstnerisk sjæl og notorisk pengeskabstyv, der blev mest berømt for sin vellykkede flugt fra fængslet i 1949.

Det lykkedes ham at grave en 18 meter lang tunnel under fængselsgården og flygte, og i sin celle havde han efterladt en lille besked til sine fangevogtere: 'Hvor der er en vilje, der er der også en vej', skrev han, og det motto må man jo sige, at han levede op til. Han nåede dog kun at mærke friheden et par dage, inden han blev opdaget på en gård i Ølsted få kilometer fra Horsens.

Se også: Meget mere end Krølle Bølle-is og røgede sild  

Lorentzens flugttunnel mundede ud i fængselsinspektørboligens kartoffelkælder. I 2015 åbnede der en café lige ovenpå, og den har naturligvis taget navn efter flugtkongen. På Café Lorentzen kan man nyde kaffe, kage og frokostretter som smørrebrød og sandwich.

Her kan man eventuelt samle kræfter til en overnatning bag tremmer i Sleepin Fængslet, der ligeledes slog dørene op i 2015.

Personalestuen er meget livagtigt indrettet. Man føler, man er på en arbejdsplads og ikke på et museum. (Foto: Morten Herlev) Personalestuen er meget livagtigt indrettet. Man føler, man er på en arbejdsplads og ikke på et museum. (Foto: Morten Herlev)  

Man sover faktisk ganske udmærket i køjesengene i fængslets gamle sygeafdeling, hvor madrasserne lever op til moderne standarder, men indretningen er ellers ganske ydmyg og autentisk.

Her er for eksempel ikke fjernsyn, men til gengæld kan man skrue op for Horsens Classic i de originale celleradioer, der i 1972 blev bygget ind i alle fængslets celler. Det fuldender helhedsoplevelsen at tage overnatningen med inden for fængslets mure og pigtrådshegn, så prøv det, hvis du tør!

Ny udstilling

I slutningen af maj bliver Fængselsmuseets permanente udstilling udvidet med fire nye elementer:

'Fangerne fortæller' bliver en permanent udstilling udformet som en celleafdeling, hvor fængslets ellers anonyme fanger får liv, ansigt og dybde.

'Børn af fanger' bliver en udstilling, hvor du følger tre anonymiserede, personlige beretninger om livet med en forælder i fængsel.

'Temafortællinger' sætter fokus på tre markante perioder i den danske historie, nemlig den sidste henrettelse i Danmark med økse i 1892, besættelsen og retsopgøret efter 2. Verdenskrig.

Det fjerde nye tiltag er 'Debatrum', hvor udvalgte celler i museet bliver indrettet som mentale pit-stop. Her bliver de autentiske rammer for et øjeblik ophævet til fordel for fakta, statistik og overblik.

 

Læs mere på faengslet.dk

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen