Indlæser...

Feriens billigste benzin

Ny prisliste viser dig vejen til de billigste lande at tanke i, når ferien går sydpå. Europas billigste er Luxemburg

09:57, 29. jun 2009 | Natasja Brostrøm

Tænk før du tanker - FDM prislister Europas benzinpriser hver 14. dag. (Foto: AP)
Tænk før du tanker - FDM prislister Europas benzinpriser hver 14. dag. (Foto: AP)

Annonce

Gode råd i tanken
  • Tema
  • Kom billigt af sted på ski Kør selv-ferie: Kom billigt af sted på ski

Annonce

Annonce

Ikke overraskende kan det bedst betale sig at tanke i de tidligere Østbloklande såsom Polen og Ungarn, men det er nok de færreste danske bilturister, som tænker over prisforskellen mellem Østrig og Tyskland.

Selv om en prisforskel på eksempelvis 30 cent måske ikke syner af meget, løber det alligevel op i femten Euro, eller hvad der svarer til 112,5 kroner, hvis man for eksempel tanker 50 liter benzin i Østrig i stedet for Tyskland.

Det viser FDM's beregninger ud af den seneste prisliste, som årligt offentliggøres af den tyske søsterorganisation ADAC.

Billigst er det at tanke i de østeuropæiske lande som Polen, Tjekkiet og Ungarn samt Slovenien og Kroatien, som mange har som feriemål.

Luxemburg billigst
Går turen til Spanien, kan det ligeledes betale sig at rulle over grænsen med en næsten tom tank. Priserne for både benzin og diesel ligger her i den lavere ende.

Billigst er dog Luxemburg med en liter pris på 6,82 kroner for benzin og 6,60 kroner for en diesel.

- Skal man ud i Europa på kør-selv ferie, er det en god idé at undersøge prisen i de forskellige lande inden afrejsen. Der er penge at spare, hvis man planlægger sine tankninger bedst muligt. , siger Randi Voldbakken fra FDM ferieservice.

Hun understreger, at selvom priserne på benzin og diesel hele tiden justerer sig, giver oversigten alligevel et godt billede af prisniveauet i de forskellige lande.

Her er den nyeste tabel.

www.fdm.dk kan man hver 14. dag finde den seneste oversigt over brændstofpriserne i Europa.

Annonce


Annonce