Indlæser...

Kom gratis til Rabat-Sverige

Hvis du vil score fede rabatter, så tag med på torsdag, hvor de første gratis shopping-busser sætter kursen mod lavpris-Sverige.

11:23, 13. jul 2009 | Natasja Brostrøm

Ny, gratis busrute tager dig med til rabat-himlen i Sverige. (Foto:AP)
Ny, gratis busrute tager dig med til rabat-himlen i Sverige. (Foto:AP)

Annonce

Turen til Sverige

Der er afgang torsdag til søndag fra DGI-Byen i København.

Der er afgang torsdag-fredag klokken 16, lørdag klokken 9.30 og søndag klokken 11.

Husk at tilmelde dig turen senest 48 timer før for at være sikker på, at der er plads på den ønskede afgang.

Tag eventuelt køletasker med i bussen, hvis du skal have frostvarer med dig hjem. Alternativt kan disse købes i Coop, Jägersro.

Der findes også masser af andre shoppemuligheder i Malmø.

Oversigt over shoppingsteder i Malmø på www.shopping-sverige.dk

En oversigt fordelt efter kategorier www.shoppingmalmo.dk

Elektronik finder du i Media Markt

Annonce

Annonce

Under mottoet 'Køb Sverige tilbage' begynder de første gratis busser på torsdag turen over broen til shoppingcentret Jägersro.

Her kan prisbevidste danskere score helt op til 20 procent i rabat.

Det er shoppingcentret lidt udenfor Malmø, der har bekostet de gratis busser, som vil køre fire gange om ugen fra København.

Afgangen er torsdag, fredag, lørdag og søndag tæt på Hovedbanegården.

Næsten halv pris i Sverige
- Danske kunder har for længst opdaget, at for eksempel en flaske tomatketchup eller halvanden liter sodavand koster næsten det halve i Skåne, men med broafgifter for især bilerne kan fordelene ved at købe ind i Skåne synes begrænsede. Derfor et det logisk, at et stort indkøbscenter som Jägersro nu tilbyder danskerne gratis transport, siger Keld Broksø, pressetalsmand for Jagersro.dk.

Han understreger, at den eneste årsag til, at det kan lade sig gøre, er den lave svenske kronekurs og den halve moms på mad og ikke-alkoholiske drikkevarer.

Der er afsat i alt tre timer til indkøb og eventuelt restaurantbesøg i centret, der har 36 butikker og fem millioner besøgende om året.

Husk at booke plads på www.jagersro.dk

Annonce


Annonce