Indlæser...

Succes for lavpris - SAS bløder

Danskerne er også til lavpris i luften. Mens de gamle selskaber som f.eks. SAS skraber bundlinjen, er Norwegian godt flyvende

15:58, 14. jul 2009 | Ritzau /Nyheder, Natasja Brostrøm

Mens passagererne flygter fra SAS, vil de gerne stille op i køen hos f.eks. Norwegian. (Foto: Thomas Lekfeldt)
Mens passagererne flygter fra SAS, vil de gerne stille op i køen hos f.eks. Norwegian. (Foto: Thomas Lekfeldt)

Annonce

Annonce

Det flyver bare for Norwegian. Selskabet scorer bare flere og flere passagerer, mens de 'gamle' selskaber som SAS og British Airways er ude i voldsom turbulens.

Det norske lavprisselskab har tilsyneladende fundet fidusen og smuthullerne ind på det nordiske marked, der blev særlig tiltrækkende efter især Sterlings forlis.

Passagerer i kø
Passagererne strømmer til, og selskabet fragtede knap 2,8 millioner passagerer i kvartalet, hvilket er lig en fremgang på 440.000.

I årets andet kvartal fik flyselskabet et resultat før skat på 245 millioner norske kroner, hvilket er en forbedring på over 330 millioner kroner i forhold til sidste år.

Selskabets administrerende direktør Bjørn Kjos siger, at lave omkostninger er altafgørende, når branchekrisen kradser.

- Fordi vi formår at holde omkostningerne nede, tjener vi generelt penge på hele vores rutenet, siger han.

Annonce


Annonce