Hvorvidt der er noget om det der med, at de, der ikke var gode nok til at
blive musikere, får en musikbutik - eller om rejsejournalister er folk, der
ikke kunne blive piloter, skal endnu stå usagt.
Men her på redaktionen skal vi i hvert fald gerne vedkende os, at vi nærer en stor fascination for alt, der har at gøre med lufttrafik.
LÆS OGSÅ: Se også: Ny app gør rejsen mere social
Og mens dåbsattesterne fortæller, at det er ved at være for sent at uddanne sig til enten pilot, flyveleder eller flymekaniker, har vi i stedet kastet os over 'Pocket Planes', der fås til både iPhone og iPad.
I dette særdeles vanedannende spil kan nemlig du starte dit helt eget flyselskab.
LÆS OGSÅ: Se også: Fede apps til flittige flyrejsende
Som spiller vælger du først en region, hvor du vil starte samt et par byer til dine første ruter. I starten har du kun adgang til et par mindre fly og nogle få lufthavne. Men i takt med, at du får både flere penge og mere erfaring, kan du bevæge dig opad mod federe fly, større lufthavne og en lang række andre muligheder.
LÆS OGSÅ: Se også: Her er de bedste rejseapplikationer til mobilen
Du kan også interagere med andre onlinespillere og danne alliancer - ganske som i den virkelige verden.
Spillet er gratis, men fås desværre ikke til Android.
